Redningshelikoptere i luften: Mand meldt savnet til søs
Forsvaret har sendt to redningshelikoptere i luften omkring farvandet i Skagen.
Det sker efter en medarbejder på et civilt tanskib er blevet meldt savnet tirsdag formiddag.
Det skriver Forsvaret på Twitter.
Den savnede mand skulle være mødt på skibet klokken 8, men er ikke set siden mandag 17.30, skriver Ekstra Bladet.
De har været i kontakt med major og vagthavende officer ved Forsvarets Operationscenter Claus Elberth.
Han fortæller, at inspektionsskibet Triton er blevet aktiveret som "on-scene commander," der skal holde styr på operationen.
- Vi ser jo straks på, hvad vi har af kapacitet i området, og Triton var tæt på, hvor manden blev meldt savnet, fortæller Claus Elberth til EB.
Der er for nuværende ingen oplysninger om hverken skibets eller mandens nationalitet.