Krimi7 timer siden

Rex Heuermanns uhyggelige huskeseddel: Tortur i flere dage

En arkitekt og familiefar levede tilsyneladende et uhyggeligt dobbeltliv, hvor han torturerede og dræbte flere kvinder.

Kolleger kaldte ham arbejdsom, erfaren og dygtig. Naboer kaldte ham en stille, men dedikeret ægtemand og familiefar.

Men amerikanske Rex Heuermann er også noget helt andet, hvis man spørger FBI og amerikansk politi: Den 61-årige arkitekt og far til to er ifølge dem en bestialsk og ondskabsfuld seriemorder, der igennem adskillige år kidnappede, torturerede og dræbte unge kvinder i og omkring New York.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
I dag mener politiet, at Rex Heuermann begik sine drab i kælderen i sit hjem i Massapequa Park, New York. Imens var hans islandske hustru og to børn bortrejst.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

I alt mener myndighederne, at Rex Heuermann har mindst syv kvinders liv på samvittigheden – og noget tyder på, at alle syv kvinder gennemlevede et nærmest ubeskriveligt mareridt i hænderne på Rex Heuermann, før han til sidst tog livet af dem.

”Tid til leg”

Politiets efterforskere har nemlig fundet de notater og huskesedler, som Rex Heuermann skrev om sine uhyggelige forbrydelser. I de tætskrevne notater mere end antyder Heuermann, at han nød at torturere sine ofre i flere dage – og han understregede også, at der blev mere tid til at torturere og ”lege”, hvis han gjorde sit forarbejde godt nok:

https://imgix.seoghoer.dk/2025-04-16/Skaermbillede-2025-04-16-kl.-08.52.21.png
Denne huskeseddel fandt politiet hos Rex Heuermann – og den beviser ifølge politiet, at familiefaderen og arkitekten nøjsomt skrev sine erfaringer ned, når han havde tortureret og begået drab.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

”Mere søvn og støjdæmpning = mere tid til leg”, skrev Heuermann bl.a.. Han mindede også sig selv om, at det var vigtigt at fjerne torturmærkerne, når han havde dræbt sine ofre. Det samme gjorde sig gældende med hovedet og hænderne, for det var lettere at skjule kvindernes identitet, hvis de manglede begge kropsdele.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
Melissa Barthelmy var det første offer, som man fandt langs den såkaldte Ocean Parkway. Den 24-årige escortpige blev sidst set 12. juli 2009, hvor hun fortalte en veninde at hun skulle mødes med en mand. Først et år senere fandt man liget af hende.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Rex Heuermanns minutiøse planlægning var formentlig også én af årsagerne til, at det lykkedes ham at være på fri fod i mere end et årti – og havde det ikke været for en knust og stædig mor, var det slet ikke sikkert, at han overhovedet var blevet fanget.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
27-årige Amber Lynn Costello forsvandt 2. september 2010, da hun skulle mødes med en kunde. Efterfølgende fortalte et vidne, at han havde set en Chevrolet Avalanche i hendes indkørsel den dag, hun forsvandt. Det viste sig siden at blive et vigtigt spor, da bilen ifølge politiet tilhørte hendes morder: Rex Heuermann.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Kvindelig dukkede op

I maj 2010 forsvandt den unge sexarbejder Shannan Gilbert, mens hun var hos en kunde i Oak Beach på Long Island.

Hele tre gange i de tidlige morgentimer nåede den unge kvinde at ringe til alarmcentralen for at fortælle, at nogen ville dræbe hende. Herefter forsvandt den 23-årige kvinde som dug for solen.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
I dag formoder politiet, at Maureen Brainard-Barnes var et af Heuermanns første ofre. Hun forsvandt 14. juni 2007 – og først tre år senere fandt man resterne af hende.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Først syv måneder senere – hvor Shannan Gilberts mor stædigt forlangte, at politiet ikke henlagde sagen – gennemsøgte man et naturskønt område i og omkring Ocean Parkway nær Gilgo Beach. Indledningsvis fandt man ikke liget af Shannan, men i stedet faldt man over fire andre døde kvinde. Under yderligere undersøgelser dukkede syv yderligere ofre frem.

Politiet mistænkte straks, at der var en formodet seriemorder på spil, men der skulle gå mere end et årti, før man fik det endelige gennembrud. Først 14. marts 2022 kom politiet på sporet af Rex Heuermann, da et vidne genkendte hans Chevrolet Avalanche nær et af ofrenes hjem.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
61-årige Rex Heuermann havde i 30 år arbejdet som arkitekt i New York. Det var ifølge politiet her, at han oftest samlede sine unge ofre op, før han tog dem med hjem, hvor han torturerede dem i dagevis, før han slog dem ihjel.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Fældet af pizzabakke

Politiet igangsatte en hemmelig overvågning af familiefaderen, der kulminerede 26. januar 2023, da Rex Heuermann smed resterne af sin frokostpizza i en skraldespand på Fifth Avenue på Manhattan. Betjente fiskede pizzaen op, testede den for dna – og kunne herefter konkludere, at hans dna matchede dna, der blev fundet på flere af ofrene langs Ocean Parkway.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
Det var på mange måder denne pizzabakke, der endte med at fælde Rex Heuermann. Pizzaen indeholdt Heuermanns dna, som også blev fundet på flere af ofrene.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

Herefter gik det stærkt: Efterforskerne fandt uhyggelige – og mistænkelige – søgninger på Rex Heuermanns computer. Mindst 200 gange havde han søgt på ord som ”obduktionsbilleder af døde kvinder”, ”tortur af kvinder”, ”escortpiger Manhattan”, ligesom han flere gange spurgte Google "Hvorfor er morderen fra Long Island ikke blevet fanget".

Desuden har man fundet frem til, at han ad flere omgange købte telefoner med taletidskort – såkaldte ”burner phones” – som han brugte til at få kontakt til sine ofre.

Rex Heuermann Long Island Serial Killer
Politiet har ad flere omgange ransaget Heuermanns hjem i Massapequa Park, New York. I den forbindelse har politiet båret flere interessante genstande ud.
 Foto: Netflix, Ritzau Scanpix (Jeenah Moon/AP/ Seth Wenig/ Suffolk County Sheriff's Office/Reuters/ Yuki Iwamura/ Pool/Reuters)

13. juli 2023 blev Rex Heuermann anholdt på Manhattan. Indtil videre er han tiltalt for syv drab, mens politiet fortsat efterforsker, om han har flere kvindeliv på samvittigheden. Noget tyder hvert fald på, at hans sult efter at dræbe ikke var mættet. Da han blev anholdt, havde den 61-årige familiefar og arkitekt netop købt en ny telefon med taletidskort og var i gang med at skrive med en ny kvinde. Hun kunne meget vel være blevet endnu et offer for Long Island-seriemorderen.

Sponsoreret indhold