Robert Hansens nabo lettet: - Hvor er det dejligt!
LÆS OGSÅ: Robert Hansen-nabo flygter henover julen: - Han er sindssyg
Den folkekære skuespiller Robert Hansen skal tilbringe juledagene bag tremmer.
Det står klart efter dagens retsmøde i Københavns Byret, hvor Ekstra Bladet var til stede.
Her lød det, at Robert Hansen skal være varetægtsfængslet frem til den 15. januar, og den melding glæder skuespillerens nabo, som SE og HØR har været i kontakt med.
- Hvor er det dejligt, så behøver man ikke tænke over at bruge hoveddøren, lød det fra en lettet beboer, som SE og HØR fangede kort efter nyheden.
Flygter i juledagene
Tidligere på ugen blev Robert Hansen løsladt efter knap to uger bag tremmer, og den besked skabte utryghed blandt flere i skuespillerens opgang.
Naboen, som nu glæder sig over, at han igen er fængslet, fortalte blandt andet, at hun havde set sig nødsaget til at ændre sine juleplaner, fordi hun ikke ønskede at være hjemme efter hans løsladelse.
- Det skaber altid uro, når Robert er her. Vi ved ikke, hvor påvirket han er, og når han er påvirket, så er han utilregnelig, det ved vi.
- Jeg rykker ud nu her i julen på grund af ham. Der kommer til at være ballade her, sagde hun.
Selv om Robert Hansen er ude af lejligheden henover julen, holder naboen dog fast i planerne om at tage væk i juledagene.
- Nu har vi lavet planer om at holde jul et andet sted, så det holder vi fast i, lød det fra den lettede nabo.