Krimi31. maj 2019

Roland Møller involveret i bilulykke

Skuespiller Roland Møller var torsdag impliceret i et færdselsuheld
https://imgix.seoghoer.dk/media/vipedia/roland_moeller.jpg
 (Foto: Aller Media)

Den verdenskendte danske skuespiller Roland Møller har fart på karrieren. Om han også har haft lidt for meget fart på sin bil, vides ikke.

Men torsdag ved middagstid var 47-årige verdensstjerne involveret i et færdselsuheld nord for København.

Uheldet skete i Lyngby. Den kendte skuespiller kørte på Jægersborgvej og skulle videre af tilkørslen på Helsingørmotorvejen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Ifølge avisens oplysninger er det ikke sikkert om Roland Møller var føreren af bilen eller blot passagerer.

Dog oplyser vagtchef Ole Hestbæk fra Nordsjællands Politi, at føreren af bilen var en 47-årig mand fra København.

- Der er en bil, som holder for rødt lys. På et tidspunkt er der så en bagvedkørende, der nærmer sig samme kryds. Da bilen nærmer sig, begynder føreren at bremse, men da han kommer tættere på, kommer han til at trykke på speederen i stedet for bremsen, siger vagtchefen til Ekstra Bladet.

Artiklen forsætter under billedet.

https://imgix.seoghoer.dk/storage_1/media/roland-moeller.jpg
 (Foto: Mikael Rieck)

Roland Møller er en fastgæst på den rødeløber. Foto: Mikael Rieck

Personen, der holdt for rødt-lys, var en 42-årig kvinde fra Nykøbing Sjælland.

Ifølge vagtchefen kom ingen af de implicerede i ulykken alvorligt til skade. Ligeledes oplyser politiet, at de ikke vil efterforske sagen yderligere.

Roland Møller har medvirker i adskillige danske film. Senest har skuespillerens karriere også fået fart på i udlandet.

I 2014 modtog han en Bodil-pris for årets bedste mandlige birolle.

Inden den kendte skuespillers indtræden på det store lærred slog han sig løs i Odense.

Han har afsonet 4,5 år i fængsel og modtaget 10 voldsdomme.

Sponsoreret indhold