Krimi9 timer siden

"Roskilde-manden" sneg sig ind på børneværelse: Datter sendte skræmmende besked til sin mor

Anklagemyndigheden viste i retten billeder af den SMS, som en af pigerne sendte til sin mor en april morgen
Anden retsmøde finder sted i retten i Roskilde.
Retten i Roskilde danner rammen om den uhyggelige sag.
 Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "Roskilde-manden" gemte videoer i hemmelig Snapchat-mappe

Dag to i "Roskilde-mand"-sagen er netop afsluttet her i retslokale 1 i Roskilde

Under dagens korte retsmøde, hvor faren til pigen i det såkaldte forhold tre vidnede, kom der også flere andre detaljer frem om beviserne i sagen.

Blandt andet viste anklagemyndigheden den eksakte besked, som en af pigerne i forhold 1 og 2, sendte til sin mor, kort efter den 23-årige mand havde været inde på deres værelse.

Beskeden blev sendt af datteren til sin mor 13. april klokken cirka 05:45.

"MOR
DER ER
NOGEN
I
HUSTER
AHHH"

I den forbindelse supplerede anklageren og fortalte, at der formentlig skulle stå "HUSET" i stedet for "HUSTER".

Ifølge anklageskriftet skulle der være tale om den april morgen, hvor tiltalte er anklaget for at have blufærdighedskrænket en otte-årig pige, ligesom han også er anklaget for at have begået "voldtægt ved andet seksuelt forhold end samleje".

I retten onsdag erkendte tiltalte at have kildet pigen under fødderne og desuden også onaneret, mens han var på børneværelset.

Samtidig nægter han, at der er foregået en voldtægt - og erkender alligevel at have krænket pigen seksuelt, som der står i anklageskriftet.

Andre beviser

Udover beskeden fra datteren blev der vist flere andre billeder af bevismaterialet i retten.

Blandt andet blev flere billeder vist af børneværelserne, hvor episoderne fandt sted. Og her kunne man tydelig se, at der er tale om børneværelser på billederne.

Derudover valgte anklagemyndigheden at vise billeder af et hvidt sengelagen for tilsyneladende at løfte bevisbyrden for, at tiltalte har haft udløsning i værelset i forhold tre.

Det var efter episoden i dette forhold, at politiet blev tilkaldt. Tiltalte erkender forhold tre om blufærdighedskrænkelse.

Ved en episode, der fandt sted måneden før, ringede familien ikke til politiet med det samme, men først måneden efter, da et medie bragte en artikel om en lignende episode.

Hvorvidt det vil lykkes anklagemyndigheden at få den tiltalte idømt forvaring, er uklart indtil næste måned.

Der forventes nemlig at falde dom i sagen 7. maj.

Sponsoreret indhold