Roskilde ramt af flere voldssager: 18-årig sigtet for vold mod sikkerhedsvagt
Roskilde Festival har allerede været ramt af flere voldssager.
Blandt andet blev en 18-årig anholdt for vold, mens en far var nødt til at slå alarm, da hans 16-årige søn var blevet slået i hovedet.
Men det er ikke de eneste sager om vold, fremgår det af døgnrapporten fra Midt- og Vestsjællands Politi.
Derudover blev en 18-årig mand nemlig også tilbageholdt af festivalvagterne på Roskilde Festival klokken 7 onsdag morgen.
Det skyldtes, at han var blevet spottet uden armbånd på uden for festivalpladsen, hvorfor han blev taget med for at få en bøde.
Men dette blev dog ikke så nemt, da den 18-årige besluttede sig for at prøve at stikke af fra vagterne.
Og da en af vagterne tog fat i ham for at stoppe flugten, så valgte den 18-årige også at slå vagten i hovedet.
Herefter blev den 18-årige sigtet for vold mod vagten samt taget med på politistationen til afhøring.
Kvinde slået i ansigtet
Men voldssagerne sluttet ikke her.
Herudover anmeldte en 26-årige kvinde nemlig omkring klokken 18, at hun tirsdag kort efter midnat var blevet udsat for vold.
Ifølge hende skulle hun nemlig have fået kastet en øldåse i hovedet af en mand i området omkring Dream City.
Efterfølgende kaldte manden, som havde kastet dåsen, hende flere ukvemsord og slog hende desuden også i ansigtet.
Politiet efterforsker nu sagen og leder lige nu efter den mistænkte, som beskrives som værende 20-23 år, asiatisk af udsende, almindelig bygning og sort mellemlangt hår.