Forsvandt i HAJFYLDT hav: Så fandt man gruopvækkende besked

Det skulle have været en eventyrlig og fantastisk dag, der skulle afrunde en to år lang jordomrejse.

De ville dykke blandt farverige fisk og fortryllende koraller.

Men Tom og Eileens dykkertur til Great Barrier Reef i Australien endte alt andet end fortryllende. Det blev i stedet et ubegribelig mareridt, hvor parret blev efterladt på åbent hav. Helt alene i hajfyldt vand.

Først to dage senere opdagede man, at parret var væk. Og der var alt håb ude. Tom og Eileen var forsvundet som dug for solen.

Blev de ofre for et hajangreb? Valgte de at tage livet af sig selv efter at have mistet alt håb ude midt på havet? Eller var det hele et iscenesat spil for at få et nyt liv?

SE og HØR fortæller her hele mysteriet om parret, der blev efterladt på åbent hav.

Det var en vaskeægte drømmerejse. Intet mindre.

I to år havde det amerikanske ægtepar Tom, 33, og Eileen Lonergan, 28, rejst Jorden rundt. De havde undervist børn på trope-øen Tuvalu i Polynesien. De havde nydt fortryllende og fantastiske Fiji.

Snart ville de vende snuden mod hjemmet i Baton Rouge i den amerikanske delstat Louisiana. Men inden da ville de lige opleve et sidste eventyr: De ville opleve det populære Great Barriere Reef på allernærmeste hold.

Derfor tog parret den 25. januar 1998 på en endagstur til koralrevet. De bookede turen i Port Douglas, en kendt havneby i den nordlige del af Queensland.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tom og Eileen havde mødt hinanden på Louisiana State University. Foto: Privat

For den nette sum af $160 sørgede de fem besætningsmedlemmer ombord på Outer Edge for, at Tom og Eileen – og de andre dykkere ombord på båden – fik tre dyk blandt farverige fisk og farvestrålende koraller.

Men noget gik gruelig galt efter parrets tredje dyk.

For da båden stævnede mod havn klokken 15, var Tom og Eileen stadig langt under havets overflade. Da de kom op til overfladen igen, var båden pist væk.

Tom og Eileen var blevet glemt på åbent vand. Helt alene i et hajfyldt hav.

Først to dage fandt kaptajnen Toms pas og pung efterladt på båden – og først dér gik den frygtelige forglemmelse op for ham.

Men der var det allerede for sent. En storstilet eftersøgning i området bar ikke frugt. Parret var forsvundet som dug for solen.

Kaptajnen på Outer Edge - Geoffrey ”Jack” Nairn – forsikrede, at han havde bedt sit mandskab om at tælle alle ombord grundigt. Men han indrømmede, at antallet nok blev forkludret, da to af deres gæster valgte at springe i vandet på halvvejen.

Under alle omstændigheder fattede ingen ombord på Outer Edge mistanke, da båden vendte hjem klokken 15 den 25. januar 1998 uden Tom og Eileen.

Først to dage senere forsøgte helikoptere at finde dem – men uden held. Det var formentlig allerede forgæves. Parret havde på dét tidspunkt – efter alt at dømme – mistet livet i det hajfyldte vand.

I dagene efter den tragiske nyhed kom det også frem, at Outer Edge var vendt tilbage til stedet, hvor parret forsvandt, dagen efter. Med en ny gruppe dykkerturister til en ny dag på vandet.

Der var dog ingen spor af parret, der på dét tidspunkt heller ikke var savnet.

Men én dykker stødte dog på seks efterladte blybælter på bunden af det farverige koralrev. Uvidende om hvad der var sket dagen før, kaldte én af guiderne fundet for ”en bonus”.

På dét tidspunkt kunne Tom og Eileen stadig være i live få kilometer borte. De overlevede hvert fald den første nat alene på åbent hav. Få måneder senere fandt en fisker nemlig beviset på, at parret forstod alvoren af deres situation - og at de havde forsøgt at råbe om hjælp.

Artiklen fortsætter under billedet...

Tavlen, som Tom og Eileen skrev nødråbet på. Foto: Privat

Du kan se billeder af Tom og Eileen og sagen i galleriet nederst i artiklen.

På en tavleplade havde parret skrevet et hjerteskærende nødråb. ”(Ma)ndag Jan 26; 1998 08am. To alle (der) kan hjælpe os: Vi er blevet efterladt på A(gin)court Reef 25 jan 1998 03pm. Please hjælp os (kom) og red os, før vi dør. Hjælp!!!

Andre spor kan kun give små spinkle formodninger om, hvad der mødte parret på åbent hav. I februar, en måned efter parrets forsvinden, skyllede en våddragt i Eileens størrelse i land i det nordlige Queensland.

Efterforskerne formodede – efter at have undersøgt forekomsten af rurer (små krebsdyr med kegleformet hus af kalk, red.) på dragtens lynlås – at den var blevet smidt 26. januar 1998 – altså dagen efter Eileen blev forladt i havet. Våddragten havde flere flænger – især bagpå og ved armhulerne. Efterforskerne mente, at skrammerne var forårsaget af revet.

Senere skyllede to redningsveste i land – begge havde Tom og Eileens navne påsyet. Også en af deres ilttanke skyllede i land. Den indeholdt stadig få mundfulde luft. Også én af Eileens svømmefødder skyllede i land.

Ingen af tingene viste tegn på skader. Med andre ord forsøgte efterforskerne at berolige familien med, at Eileen og Tom formentlig ikke var blevet angrebet af en af de mange hajarter, der trives i området.

I stedet forklarede efterforskerne, at parret med stor sandsynlighed var blevet dehydrerede og diffuse i den bagende sol – og at de var blevet så mærket af at skvulpe hjælpeløse rundt, at de til sidst mistede alt håb og smed redningsvestene for at lide en hurtigere død.

Uden den livsnødvendige redningsvest ville parret ikke have kræfter til at træde vande i mange timer.

Men selv om efterforskerne forsøgte at mane rygterne til livs, begyndte de alligevel hurtigt at svirre.

Medierne brugte Toms dagbog til at tegne et billede af en dybt dysfunktionel og selvmordstruet mand, der var på udkig efter ”en hurtig og fredfyldt” død.

”Som en student, der er færdig med sine eksaminer, føler jeg, at mit liv er komplet, og jeg er klar til at dø. Så vidt jeg kan se, kan mit liv kun blive værre fra nu af. Mit liv har toppet, og nu går det kun ned ad bakke frem til min begravelse”, skrev Tom således i dagbogen.

Familien til Tom fastholdt dog hårdnakket midt i sorgen og uvisheden, at dette ikke var sandt. Tom elskede livet – og han ønskede ikke at dø.

Artiklen fortsætter under billedet...

Der lever flere hajarter i Great Barrier Reef. Om en eller flere hajer angreb parret, vides ikke. Foto: MEGA

Andre medier mente at vide, at parret selv iscenesatte deres forsvinden og begyndte et nyt liv et hemmeligt sted. Flere havde angiveligt ”set” parret, efter at de forsvandt.

Du kan se billeder af Tom og Eileen og sagen i galleriet nederst i artiklen.

Blandt andet i en boghandel og på en tankstation. Men ingen kunne bekræfte, at parret virkelig havde iscenesat deres egen død. Og parrets bankkonti blev aldrig rørt.

Efterforskerne manede alle rygter til jorden og valgte i stedet at formelt tiltale kaptajnen for uagtsomt manddrab. Jack Nairn risikerede livsvarigt fængsel, men i november 1999 frikendte retten i Cairns i Queensland ham.

Han kunne ikke have handlet anderledes den skæbnesvangre dag i januar 1998.

Under retssagen kom det også frem, at parret efter alt at dømme døde som følge af dehydrering, solstik – eller et hajangreb.

Men præcis hvilken skæbne parret mødte på åbent hav, vil formentlig aldrig blive kendt.

Denne historie bygger på kilder fra News, BBC, The Guardian.

Historien om Tom og Eileen Lonergan har inspireret Hollywood-filmen "Open Water" fra 2003.