Krimi26. april 2023 (opd. 27. april 2023)

Sådan beskyttes den sigtede i sagen om 13-årig pige

Der er for få dage siden lavet en afgørende ændring i de offentlige registre - vil hindre uvedkommende i at finde informationer om den 32-årige mand
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Se her hvad vi ved om sagen om 13-årig pige.
 Video: Aller TV

SENESTE: Politiet holder pressemøde klokken 12

Da en 32-årig mand 16. april blev anholdt og sigtet i sagen om bortførelse og overgreb mod en mindreårig pige, gik der ikke længe, før hans navn og adresse var spredt overalt på de sociale medier.

Det skete, selvom dommeren i grundlovsforhøret nedlagde et navneforbud, som gør det strafbart at viderebringe informationer, der kan afsløre hans identitet.

Men frygten for, at mandens navn og adresse bliver bredt i en endnu større kreds, har nu fået myndighederne til at blokere adgangen for at slå ham op i cpr-registeret.

20. april - altså fire dage efter anholdelsen - fik den sigtede således navne- og adressebeskyttelse.

Det kan effektivt forhindre, at uvedkommende kan få informationer om ham i cpr-registeret.

Normalt er der ellers adgang for alle til at gå ned på folkeregisteret eller slå det direkte op på nettet, hvis man har en adgang. Og ad den vej finde andres adresser medmindre de som den sigtede har fået navne- og adressebeskyttelse.

Et opslag kræver dog, at man kender personens navn og fødselsdato.

Ellers kan man ikke få oplysningerne udleveret.

Sponsoreret indhold