Krimi1. maj 2023 (opd. 1. maj 2023)

Sådan fik politiet 29-årig i Louise Borglit-sagen til at tale: - Han manglede en ven

Der blev taget helt særlige efterforskningsmetoder i brug for at fælde den 29-årige mand, som politiet i dag mener slog højgravide Louise Borglit ihjel - manden nægter sig fortsat skyldig
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.
Louise Borglit-sagen forklaret
 Video: Aller TV

LÆS OGSÅ: Højgravide Louise Borglit stukket ihjel - var det motivet?

Politiets efterforskning af drabet på højgravide Louise Borglit kan ende med at gå over i Danmarkshistorien.

Den uopklarede drabssag har ellers fra begyndelsen givet ordensmagten hovedbrud, og kritikken af politiets efterforskning har været til at tage og føle på.

Måske lige netop derfor er politiet også gået til yderligheder for at finde frem til gerningsmanden og har gjort brug af et indtil nu uprøvet våben i dansk retshistorie - en hemmelig agent.

Louise Borglit blev brutalt knivdræbt 4. november 2016, da hun gik tur med sin søsters hund i Elverparken i Herlev.
Louise Borglit blev brutalt knivdræbt 4. november 2016, da hun gik tur med sin søsters hund i Elverparken i Herlev.
 Foto: Privat

Den nu 29-årige mand, som nægter drabstiltalen, og tirsdag tager plads på anklagebænken ved Retten i Glostrup, sad nemlig allerede fængslet for et brutalt overfald begået mod en ekskæreste.

Derfor havde politiet mulighed for at sætte den hemmelige agent "Frank" ind i Enner Mark Fængsel, hvor den nu tiltalte drabsmand afsonede sin fængselsstraf for drabsforsøg.

- Han vil gerne have en ven

I det seneste afsnit af SE og HØR's krimipodcast "Krimi med K" zoomer krimiekspert Per Kaae ind på den spektakulære sag.

Det gør han i selskab med Jesper Vestergaard og Bo Nordstrøm Weile, der sammen har lavet krimidokumentaren "Nogen ved Noget om Louise Borglit-drabet".

Bo Norström Weile (tv) og Jesper Vestergaard Larsen (th) rejser kritik af politiets efterforskning i et snart seks år gammelt drab på Louise Borglit.
Bo Norström Weile (tv) og Jesper Vestergaard Larsen (th) rejser kritik af politiets efterforskning i et snart seks år gammelt drab på Louise Borglit.
 Foto: Warner Bros. Discovery

De har en helt særlig teori om, hvorfor det lykkedes den hemmelige agent "Frank" at få informationer ud af den nu tiltalte.

- Min analyse er, at man (politiet red.) simpelthen har lavet en vurdering af, at den her person mangler sociale kontakter.

- Han mangler nogle at betro sig til. Han vil gerne have en ven, forklarer Jesper Vestergaard Larsen.

Under grundslovsforhøret i maj måned sidste år kom det frem, at "Frank" endte med at få fællesskab med den mistænkte drabsmand og fik en form for venskab og troværdighed med den nu 29-årige drabstiltalte.

- Så får man en agent til at spille den her ven, altså ved at agenten foregiver at være i samme båd.

- Han siger, at han også er dømt for vold mod en kvinde, og at han også har begået et drab, som han ikke er dømt for, og som han går og skjuler lidt.

- Nu kan de gå og udveksle lidt informationer med hinanden og være hinanden fortrolige, og på den måde kan de begge få lettet hjertet.

Kan man stole på ham?

En del af politiets bevismateriale kommer til at dreje sig om den hemmelige agents arbejde i Enner Mark Fængsel.

Her har den mistænkte mand blandt andet fortalt "Frank" om, hvordan Louise Borglit blev slået ihjel. Noget, som ikke har været ude i medierne.

Og hvordan han efter sigende skilte sig af med den kniv, der tog livet af den højgravide kvinde.

- Det store spørgsmål - og som vi har diskuteret, til vi blev røde i hovederne - er, hvor meget vi kan lægge i de her ting, som han har sagt til agenten, lyder det fra Jesper Vestergaard Larsen.

Den 29-årige drabstiltalte mand havde også gemt flere udklip fra Louise Borglit-drabet.

Han havde blandt andet klippet en artikel ud fra et nummer af SE og HØR, viste en ransagning af den tiltaltes celle.

Brugen af den hemmelige agent bliver helt sikkert et tema under den lange retssag, der er berammet til at vare 11 retsdage.

Første dag er tirsdag, mens der forventes dom i sagen i slutningen af juni.

SE og HØR følger naturligvis sagen tæt.

Sponsoreret indhold