Sag mod Tøfting droppet
LÆS OGSÅ: Stig Tøfting frifundet for vold
Stig Tøfting kan ånde lettet op.
Den voldssag, der har hængt over hovedet på ham, er nemlig endeligt afsluttet.
Anklager Søs Bløcher oplyser til Ekstra Bladet, at anklagemyndigheden har valgt ikke at anke byrettens afgørelse – hvor han blev frifundet for vold – og dermed afsluttes sagen.
Den 54-årige tidligere landsholdsspiller blev den 2. maj frifundet ved Retten i Kolding for anklager om vold, og herefter havde både tiltalte og anklagemyndigheden 14 dage til at anke.
Den mulighed har anklagemyndigheden ikke benyttet sig af, og Tøfting kan nu lægge sagen helt bag sig.
Ikke tilstrækkeligt bevist
Episoden, som Tøfting var tiltalt for, skulle være sket ved en Thomas Helmig-koncert sidste år.
Den 54-årige plæneklipper var tiltalt for have af givet en mand et knytnæveslag i hovedet.
Offeret henvendte sig dog aldrig til politiet og afgav heller ikke forklaring i retten.
Det var en enig domsmandsret, der frifandt Tøfting. De mente, at anklagemyndigheden ikke havde leveret tilstrækkelige beviser for, at der kunne dømmes for vold.
SE og HØR har været i kontakt med Stig Tøfting, og han ønsker ikke at udtale sig.