Krimi15 timer siden

Sagen alle taler om: Virginia McCullough dræbte sine forældre - og levede med ligene i fire år

En britisk kvinde har netop modtaget sin straf i en af landets mest uhyggeligere kriminalsager i nyere tid
14-10-2024 Woman Poisoned Father, Stabbed and Bludgeoned Mother and Kept Bodies Hidden in Home for 4 Years Pictured: Virginia McCullough. PLANET PHOTOS www.planetphotos.co.uk info@planetphotos.co.uk +44 (0)1959 532 227
Virginia McCullough forgiftede sin far og tævede sin mor til døde med en hammer og en kniv. Her er hun fotograferet, da hun blev anholdt i september 2023.
 Foto: Planet Photos/Essex Police/Ritzau Scanpix

Få kvinder er så uhyggelige, utilregnelige og utilgivelige som Virginia McCullough, og der var da heller ingen tvivl, da den 36-årige brite tidligere på måneden modtog sin dom: Fængsel på livstid.

Dermed er der nu blevet sat et foreløbigt punktum i en af de mest uhyggelige drabssager i nyere tid, skriver The Guardian.

Sagen handler om de bestialske drab på ægteparret John og Lois McCullough i britiske Great Baddow, Essex.

Fra 2019 flere år frem havde ingen i den britiske by set eller hørt fra det vellidte ægtepar. Spurgte man parrets datter, Virginia McCullough, stod de gode forklaringer dog i kø: Hendes forældre var enten udenbys, på weekendtur – eller sågar på længere eksotiske ferier.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-20/Skaermbillede-2024-10-20-kl.-18.33.37.png
Lois og John McCullough blev begge myrdet i juni 2019 - af deres egen datter.
 Foto: Privat

Til sidst købte parrets læge dog ikke de billige forklaringer.

Lægen undrede sig over, at det ellers så punktlige ægtepar ikke dukkede op til årlige lægetjek eller tog telefonen, når han ringede.

Både Lous og John var i 70’erne og på receptpligtig medicin. Lægen blev til sidst så bekymret, at vedkommende i september 2023 slog alarm til myndighederne.

Og det var altså først her – fire år efter forældrene sidst blev set – at den hårrejsende og makabre sandhed kom frem:

15. september 2023 bankede betjente på døren hos Virginia McCullough. De ville finkæmme huset for eventuelle spor, forklarede de.

Betjentene nåede nærmest ikke ind over hoveddøren, før Virginia McCullough erkendte sin udåd: Hun havde slået sin mor og far ihjel.

Virginia McCullough gemte ligene af sin mor og far i fire år. Imens levede hun af deres penge og løj for alt og alle.
Virginia McCullough gemte ligene af sin mor og far i fire år. Imens levede hun af deres penge og løj for alt og alle.
 Foto: Planet Photos/Essex Police/Ritzau Scanpix

De bestialske drab var tilmed begået hele fire år forinden, og siden da havde Virginia McCullough levet sammen med ligene.

Til sin far havde hun bygget en rektangulær ”kiste”, der var placeret i forældrenes soveværelse. Den bestod blandt andet af store fundamentblokke, mens toppen var dækket af billeder og malerier.

Morens lig havde Virginia McCullough gemt i en sovepose, som hun havde proppet ind i et skab på førstesalen. Og herefter var der altså gået fire år, hvor Virginia McCullough havde narret alt og alle.

Hun havde ivrigt fortalt, hvis nogle ville vide, hvor hendes forældre var. Så sagde hun, at de igen var ude og rejse – eller måske lå syge derhjemme. Knap så samarbejdsvillig var datteren, når folk forsøgte at komme indenfor i hjemmet. Her blev hun pludselig kort for hovedet og truende.

14-10-2024 Woman Poisoned Father, Stabbed and Bludgeoned Mother and Kept Bodies Hidden in Home for 4 Years Pictured: Virginia McCullough. PLANET PHOTOS www.planetphotos.co.uk info@planetphotos.co.uk +44 (0)1959 532 227
Virginia McCullough forgiftede sin far og tævede sin mor til døde med en hammer og en kniv. Her er hun fotograferet, da hun blev anholdt i september 2023.
 Foto: Planet Photos/Essex Police/Ritzau Scanpix

Virginia McCullough har i detaljer fortalt, hvornår og hvordan hun tog livet af sin egen mor og far. Drabene skete i juni 2019.

Først forgiftede hun sin 70-årige far ved at proppe en dødelig dosis medicin i hans alkohol. Dagen efter fuldførte hun så sin ugerning, da hun tævede sin mor ihjel med en hammer og en køkkenkniv.

Under anholdelsen i september 2023 viste Virginia McCullough de chokerede betjente, at hun også stadig var i besiddelse af den hammer og kniv, som hun brugte til at tæve sin mor til døde.

- Der er stadig blod på den. Den er rusten, men der er stadig blodspor på den, forklarede hun.

De tilkaldte betjente var – forståeligt nok – rystede over de grusomme fund i hjemmet. Virginia McCullough udviste dog ingen tegn på empati eller følelser.

- Jeg vidste godt, at denne dag ville komme. Det er bedst at sige, at jeg fortjener en straf, udbrød Virginia McCullough, før hun med et smil tilføjede:

- Op med humøret. I det mindste fik I fat i den onde.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-20/Skaermbillede-2024-10-20-kl.-17.58.48.png
Virginia McCullough påstod, at hendes mor og far var ude og rejse. I virkeligheden lå de døde i hjemmet - i fire år.
 Foto: Privat

Under retssagen, der altså for nylig blev afsluttet, blev de grusomme detaljer endnu engang udpenslet. Og så kom anklageren også med forklaringen på, hvorfor Virginia McCullough begik den mest frygtelige forbrydelse af dem alle:

Hun ville score sine forældrenes penge.

Sikkert er det da også, at Virginia McCullough formøblede svimlende 1,3 millioner kroner fra forældrenes pensionsudbetalinger og ved at misbruge deres kreditkort.

Men nu er fælden altså klappet. Virginia McCullough blev idømt livstid. Hun skal som minimum afsone 36 års fængsel, før hun kan ansøge om at blive prøveløsladt.

Sponsoreret indhold