Krimi4 timer siden

Sarah Boone proppede sin kæreste i kuffert: "Hun er skyldig"

Amerikanske Sarah Boone har forsøgt at overbevise retten om, at det blot var en leg, der gik galt, da hendes kæreste døde i en kuffert. Nu har retten talt
Amerikanske Sarah Boone har igennem sagen hårdnakket forsøgt at overbevise alle, om at det var en leg, der endte helt galt. Men nu har retten fundet hende skyldig, og hun risikerer livstid for mordet.
Amerikanske Sarah Boone har igennem sagen hårdnakket forsøgt at overbevise alle, om at det var en leg, der endte helt galt. Men nu har retten fundet hende skyldig, og hun risikerer livstid for mordet.
 Foto: Willie J Allen Jr/Shutterstock/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Sarah påstod kærestens død var en ulykke: Men så dukkede videoerne op...

Ifølge Sarah Boones egen forklaring var det en gemmeleg, som gik helt galt, da hendes kæreste, 42-årige Jorge Torres døde i en kuffert, som Sarah Boone havde proppet ham ind i.

Men det er ikke en forklaring, som retten i Flordia køber. Tværtimod blev Sarah Boone fundet skyldig i mordet på sin kæreste igennem tre år fredag. Hun risikerer nu livstid i fængsel.

Det skriver mediet The Independent.

Ifølge mediet tog det kun halvanden time for juryen at komme frem til, at Sarah Boone var skyldig. Det skete selvom hun sagen igennem har hævdet, at hun var uskyldig - og at det slet ikke var meningen, at hendes kæreste skulle dø. Hun har forklaret, at de blot legede, og at hun i samme ombæring ville give ham en lærestreg.

Men den historie tror retten ikke på. I stedet mener juryen, at Sarah Boone bevidst slog sin kæreste, 42-årige Jorge Torres ihjel, da hun i februar 2020 proppede ham i en kuffert.

Tidligere har Sarah Boone forklaret om den mystiske "gemmeleg", der altså endte fatalt for fire år siden.

- Jeg lynede ham inde. Vi syntes, det var sjovt og jokede med, at han var lille nok til at være inde i kufferten, fortalte Sarah Boone for kort tid siden i retten i Orlando, Florida.

- Så flyttede jeg lidt rundt på den, stadig med ham inde i kufferten. Det var sjovt, at han stadig var inde I kufferten. Jeg tror, at både han og jeg var overraskede over, at han kunne være inde i kufferten.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-10-24/Skaermbillede-2024-10-23-kl.-09.58.09.png
Kufferten med Jorge Torres.
 Foto: Privat

Sarah Boone har herefter forklaret, at hun fortsatte med at holde kæresten indespærret i kufferten, for nu ville hun give ham en lærestreg. Sarah Boone hævder nemlig, at kæresten ad flere omgang var voldelig overfor hende, og at hun nu ønskede at fortælle ham om det, mens han ikke kunne gøre modstand.

- Det kunne ske på en måde, der ellers ikke var mulig, fortalte Sarah Boone fra sin plads i retten.

Sarah Boone valgte også at filme samtalen. Her kan man ifølge mediet, People høre, hvordan hun udbryder, ”For alt du har gjort mod mig. Fuck dig! Idiot”, mens kæresten bønfalder hende om at lukke ham ud.

I videoerne kan man endda høre, hvordan Jorge Torres siger, at han "ikke kan trække vejret", hvortil Sarah Boone svarer, at så "ved du, hvordan det føles at blive kvalt".

Undervejs forsøgte Torres også selv bryde ud af kufferten, og på et tidspunkt lykkedes det ham da også at få sin hånd gennem et hul. Sarah Boone har forklaret, at hun reagerede på et splitsekund, da hun tog et baseballbat og ”slog hans hånd ind igen”.

Herefter valgte Sarah Boone at gå i seng igen. Hun har påstået, at hun faldt i søvn – og glemte alt om sin kæreste, der stadig lå i kufferten. Først dagen efter kom hun i tanke om det, og her var det for sent.

Sarah Boone viser, hvordan det så ud, da kærestens hånd kom ud af kufferten.
Sarah Boone viser, hvordan det så ud, da kærestens hånd kom ud af kufferten.
 Foto: Willie J Allen Jr/Shutterstock/Ritzau Scanpix

Jorge Torres var død som følge af kvælning.

Under hele retssagen har Sarah Boone fastholdt, at det var uheld, der forårsagede kærestens død – og at hun altså blot havde glemt ham i kufferten, da hun gik i seng. Modsat hævder anklageren, at hun bevidst slog ham ihjel.

Nu har retten på nærmest rekordtid fundet hende skyldig i mordet på kæresten, og hun risikerer livstid.

Sarah Boone skal i retten igen den 2. december, hvor der falder endelig dom i den mystiske drabssag.

Sponsoreret indhold