Krimi29. marts 2019

Sarah Grünewald skal i retten

Den smukke 'Vild med dans'-værtinde er tiltalt for at give den lidt for meget gas i sin bil ved vejarbejde
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/sarah_grunewald_5.jpg
 (Foto: Kaspar Wenstrup)

'Vild med dans'-værtinden kaster overskrifter af sig for tiden.

Sidste år blev hun erklæret personligt konkurs og for en måned siden bragte hun den triste nyhed om, at hun skal skilles.

Og i næste uge må hun en tur forbi byretten, hvor hun skal på anklagebænken.

Ifølge anklagerne kørte den 37-årige skønhed i september sidste år 127 kilometer i timen i sin Land Rover ved et vejarbejde på Køge Bugt Motorvejen, hvor fartgrænsen var sat til 80 kilometer i timen.

Det skriver Ekstra Bladet.

Anklagemyndigheden vil give Sarah Grünewald en bøde på 4000 kroner og inddrage hendes kørekort indtil hun har bestået et særligt kursus og taget køreprøven på ny.

Og ifølge Ekstra Bladet kommer retssagen ikke til at være en kamp, for den lattermilde værtinde lægger sit fladt ned.

Og husker også tydeligt den dag, hvor hun kom til at trykke speederen lidt for dybt i bund.

- Der var noget vejarbejde, hvor fartgrænsen var nedsat til 80 kilometer i timen, og det havde jeg ikke set, siger hun til Ekstra Bladet.

Hvis Sarah Grünewald havde vedtaget bøden og sanktionen inden for 20 dage kunne hun have sluppet for en tur i retten.

Sponsoreret indhold