Se billederne: Plejehjem opfinder ”krammerum”, så ensomme beboere igen kan få kram
Smitten stiger endnu engang rundt om i Europa – og desværre også i Italien, der var særdeles hårdt ramt under første bølge i foråret.
Flere hospitaler i Italien melder nu en foruroligende stigning i antal patienter, der bliver indlagt med covid-19.
Og landet har endnu engang indført hårde restriktioner for at bringe smitten ned.
Artiklen fortsætter under billedet...
En ældre kvinde får et kram og et kys af en pårørende. Foto: Piero Cruciatti/AFP/Ritzau Scanpix
Men på et plejehjem i byen Castelfranco Veneto, der ligger tæt på Venedig, har man forsøgt at gøre livet blot en lille småle mere tåleligt for beboerne og deres pårørende.
Plejehjemmet Domenico Sartor har således skabt såkaldte ”krummerum”, så de ensomme ældre beboere igen kan få kram af både pårørende og personale.
Artiklen fortsætter under billedet...
En ældre mand i kørestol holder i hånd med en besøgende på plejehjemmet. Foto: Piero Cruciatti/AFP/Ritzau Scanpix
”Krammerummet” giver beboere og deres familie mulighed for at omfavne hinanden, mens de stadig er adskilt og i sikkerhed for den smitsomme sygdom.
Og vigtigst af alt giver ”Krammerummet” de ældre mulighed for at få fysisk kontakt, hvilket gavner deres mentale og emotionelle helbred.
Flere medier har bragt historien og billederne fra plejehjemmet. Og mange er ikke sene til at konkludere, at plejehjemmet har fundet en god løsning i en særdeles svær tid.
Italien har registreret over 1 million tilfælde med coronavirus, mens over 43.000 er døde med coronavirus. Dermed er landet et af de hårdest ramte.