Krimi9. november 2020

Se billedet: Efterlyst for vold og blufærdighedskrænkelse mod 13-årig pige

Politiet beder nu offentligheden om hjælp til at identificere en mand, der er mistænkt for vold og blufærdighedskrænkelse
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/skaermbillede_2020-11-09_kl._14.39.33_0.png
 Foto: Midt- og Vestsjællands Politi

Midt- og Vestsjællands Politi efterlyser nu en mand, der mistænkes for at følge efter en 13-årig pige og udsætte hende for vold og blufærdighedskrænkelse.

Episoderne skulle være fundet sted i det offentlige rum i Silkeborg-området.

Det skriver politiet i en pressemeddelelse (link fjernet), hvor de samtidig offentliggør et billede af den ukendte mand.

Manden er blandet andet set i Lunden, i Indelukket, på Skolegade og i bussen mod Bryrup.

Politiet opfordrer til at ringe 1-1-4, hvis man har set manden, ved hvor han bor, plejer at færdes, eller hvis man ved, hvem han er.

Den mistænkte beskrives således:

- ​Dansk

- 25-35 år

- Lys i huden

- Ca. 175-185 cm.

- Almindeligt eller spinkelt bygget

- Mørkt hår

- Har nogle gange skæg om munden

- Har ofte sort hue eller kasket på

- Går ofte med bukser med huller i.

Sponsoreret indhold