Se listen: Så nemt er dit password at gætte
Artiklen er skrevet af Elektra Nøttrup
Næsten alle danskere bruger kodeord til deres digitale tjenester. Men det kan være svært i længen at huske alle de kodeord.
Derfor springer alt for mange fortsat let over det, når de skal vælge et password: De genbruger det samme overalt. Og ofte er det så nemt, at selv et barn kan gætte det.
Her er danskernes passwords
1. 123456
2. 123456789
3. 12345
4. 1234
5. 12345678
6. 123123
7. password
8. 1234567
9. 111111
10. qwerty
11. mikkel
12. hej123
13. hejhej
14. lol123
15. 1234567890
16. abc123
17. oliver
18. frederik
19. rasmus
20. 123321
Du kan finde de 200 mest brugte passwords her.
Nemt for kriminelle
En frisk analyse fra it-firmaet NordPass viser nemlig, at tusindvis af brugere trods mange advarsler fortsat bruger for eksempel "123456" eller "password", når de skal logge ind på selv vigtige og meget personlige tjenester.
Og det gør det meget nemt for kriminelle at få adgang til for eksempel din Facebook-konto:
- Det er relativt nemt, fordi du behøves ikke engang at være programmør for at gøre det, siger IT-sikkerhedsekspert fra antivirusvirksomheden ESET, Leif Jensen, til SE og HØR.
- Og hvis du (som hacker, red.) ikke selv kan finde ud af at gøre det her, så kan du downloade et program fra internettet, som kan gøre det for dig.
Tusindvis af Disney+ konti lækket: Danske brugere er ramt
For dumt
Ifølge Leif Jensen er det ganske enkelt for dumt at genbruge passwords eller have et have et alt for nemt kodeord.
Svindlerne er nemlig meget systemematiske og kan teste sikkerheden af i millioner af konti. Det betyder også, at alle potentielt set kan blive ofre, fordi det er ikke dig personligt, de er interesseret i. Det er dine data:
- Ifølge statistikken er det godt halvdelen af dem (med et alt for nemt password, red.), der bliver udsat for en eller anden form for tyveri af en konto, advarer Leif Jensen om.
Artiklen fortsætter under videoen...
Det skal du gøre
Løsningen er ifølge ham både at vælge bedre passwords, have forskellige passwords, og så skal man bruge to-faktor-bekræftelse, når det er muligt.
- Når man har slået to-faktor til, så bliver der for eksempel sendt en sms til din mobiltelefon.
- Og så kan du ikke logge ind, før at du har indtastet den kode, der er kommet til din mobiltelefon.
- Det betyder, at en kriminel altså både skal have fat i data til din konto og koden fra din mobiltelefon.