Se videoen: Brand i mølle kan ses på lang afstand
LÆS OGSÅ: Nu går folk på gaden for 16-årige Farhad: Hvor er han?
En del mennesker i det Østjyske kan lige nu se røgen fra en brand i en vindmølle.
Branden er opstået i møllen, som står i byen Kondrup nord for Randers, her til eftermiddag.
Det skriver tv2 Østjylland.
Brandvæsnet er lige nu til stede ved branden, hvor der ikke er nogen umiddelbar fare for mennesker eller dyr.
- Vi står derude, og vi har dialog med vindmøllens ejer. Så finder vi ud af, hvor meget og hvor lidt vi gør, siger operationschef Kirsten Dyrvig til lokalmediet.
Billeder fra stedet viser, at røgen fra branden kan ses på meget lang afstand - så dagens bilister ved Nordjyske Motorvej får sig lidt af et særsyn onsdag eftermiddag - møllen står nemlig ganske tæt på motorvejen.
Operationschefen kan derudover fortælle til tv2, at der ikke er nogen huse i nærheden, ligesom at der ikke er nogen fare for mennesker.
Vindmøllen ender formentlig med at få lov til at brænde ned, lyder det yderligere.