Krimi28. januar 2022

Se videoen: Her kidnapper kontrollerende kæreste teenager

19-årige Angel Lynn blev i september 2020 kidnappet af sin kæreste. Kort tid efter blev hun fundet på en landevej tæt på med store skader på kraniet. Nu har kæresten fået sin dom
For at kunne vise dig denne video, beder vi dig acceptere marketing og statistik cookies.

Angel Lynn blev 17. september 2020 kidnappet af sin daværende kæreste, og kort tid efter fundet meget slemt tilredet med skader på kraniet og hjerneskader til følger.

Hun sprang angiveligt ud fra en kørende varevogn med 90 kilometer i timen.

Kidnapningen fandt sted i den lille by Loughborough, der er en forstad til Leicester i England.

19-årige Angel Lynn har ikke været i stand til at snakke siden kidnapningen, og kræver lægelig opsyn døgnets 24 timer.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/angel_lynn.png

19-årige Angel Lynn blev offer for sin kontrollerende kæreste, der endte med at kidnappe hende. Foto: Politi

Overvågningsbilleder fra gerningsstedet viser, hvordan den nu 20-årige Chay Bowskill jagter Angel Lynn inden han tager fat om kæresten og slæber hende med ind i en hvid varevogn.

Chay Bowskill var på gerningstidspunktet sammen med sin jævnaldrende kammerat Rocco Sansome.

IDØMT SYV ET HALVT ÅRS FÆNGSEL

Onsdag faldt den endelige dom så ved Retten i Leicester, hvor begge mænd var tiltalt for kidnapning. Kæresten Chay Bowskill var udover kidnapningstiltalen også tiltalt for tvang og kontrollerende opførsel, samt at lægge hindringer i vejen for politiets arbejde.

Begge mænd blev kendt skyldige for kidnapning.

Chay Bowskill, der på videoen ses føre Angel Lynn ind i en varevogn, blev idømt syv et halvt års fængsel.

Rocco Sansome blev idømt 21 måneders fængsel.

https://imgix.seoghoer.dk/kidnapper_england.png

20-årige Chay Bowskill er blevet idømt syv et halvt års fængsel for at have kidnappet sin kæreste, der endte med livsændrende skader. Foto: Politi

FAMILIEN ER KNUST

Angel Lynn var på gerningstidspunktet kun 17 år gammel, og havde hele livet foran sig.

Familien er selvsagt meget påvirkede af den sørgelige situation.

- Vores liv er ændret for altid. De katastrofiske skader Angel har påført sig betyder, at hverken hendes eller vores liv nogensinde bliver det samme. Hver dag er en kamp for Angel og resten af vores familie og venner, har Paddy Lynn, der er far til den unge pige, sagt i en udtalelse efter dommen onsdag.

Sponsoreret indhold