Krimi27. april 2021

Seks anholdt i stor anti-terroraktion

De seks personer bliver sat i forbindelse med Islamisk Stat
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20210104_jsu6447_0.jpg
 Foto: Jesper Sunesen

På tværs af Danmark har Østjyllands Politi i dag, i samarbejde med PET og Københavns Politi, gennemført en stor politiaktion.

Seks personer er blevet anholdt flere adresser er ransaget i Aarhus-området og i København.

Det skriver Østjyllands Politi i en pressemeddelelse.

De anholdte er mænd i alderen 27 til 35 år.

Ifølge politiet sigtes to af de anholdte, en 29-årig mand fra Aarhus-området og en 30-årig mand med bopæl i København, for overtrædelse af straffelovens § 114 c, stk. 3, ved i sommeren 2014 at have rejst ind i Syrien, hvor de lod sig hverve af terrororganisationen Islamisk Stat.

Den 29-årige er desuden sigtet for i foråret 2015 at have forsøgt at rejse ind i Syrien med henblik på atter at lade sig hverve til Islamisk Stat.

Fem af de anholdte er blevet sigtet for at sende penge til IS. Her sendte den 29-årige mand fra 2013-2017, mens han befandt sig i Århus, et ukendte beløb til terrororganisationen.

Manden har, efter politiets opfattelse, brugt de fire andre mænd som mellemmænd til at sende pengene.

Fem af de seks anholdte vil tirsdag eftermiddag kl. 15.00 blive fremstillet i grundlovsforhør ved Retten i Aarhus.

Anklagemyndigheden vil anmode om dørlukning, hvorfor der ikke kan oplyses yderligere.

Sponsoreret indhold