Krimi4 timer siden

Sheila Keen klædte sig ud som klovn og dræbte 40-årige Marlene: Nu er hun løsladt

En amerikansk kvinde, der i 1990 klædte sig ud som klovn og myrdede en anden kvinde, er nu blevet løsladt
40-årige Marlene Warren blev hastet på hospitalet efter skudangrebet 26. maj 1990, men hun var død. Først mange år senere fandt man hendes morder.
40-årige Marlene Warren blev hastet på hospitalet efter skudangrebet 26. maj 1990, men hun var død. Først mange år senere fandt man hendes morder.
 Foto: Mark Randall/Polaris Images/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Marlene elskede klovne: Men klovnen, der bankede på hendes dør, var morder

En amerikansk kvinde, der i 1990 stod bag et uhyggeligt klovnedrab, er igen en fri kvinde.

Lørdag den 2. november blev Sheila Keen således løsladt fra det fængsel i Florida, hvor hun har afsonet sin straf.

Det skriver det amerikanske medie People.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-04/Design-uden-navn-%281%29.png
Amerikanske Marlene Warren blev på uhyggelig vis myrdet af en person, der havde forklædt sig som klovn.
 Foto: Privat

Sheila Keen indrømmede først i 2023, at hun stod bag det uhyggelige drab på 40-årige Marlene Warren i 1990. Hun blev idømt 12 års fængsel, men da hun allerede havde afsonet seks år i forbindelse med retssagen – og som følge af ”god opførsel” bag tremmerne – er hun nu en fri kvinde igen.

Det uhyggelige drab fandt sted 26. maj 1990. Her klædte Sheila Keen sig ud som klovn og opsøgte den 40-årige Marlene Warren.

Da Marlene Warren, der elskede netop klovne, åbnede døren, blev hun ramt af skud i hovedet og døde på stedet.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-04/Skaermbillede-2024-11-04-kl.-14.28.57.png
Efter sin hustrus død fandt Michael Warren - pudsigt nok - sammen med sin elskerinde. Siden viste det sig, at hun havde myrdet Marlene.
 Foto: Palm Beach County Sheriff's Office

Det tog politiet adskillige år at fælde Sheila Keen – også selv om politiet fra start mistænkte, at hun kunne have spillet en rolle i forbindelse med drabet.

Man fandt blandt andet ud af, at hun få dage før drabet havde købt et klovnekostume, og så fandt man også ud af, at hun havde indledt en hemmelig med Marlene Warrens mand Michael.

Det var dog først i 2014, at man fik det endegyldige gennembrud i sagen. Her lykkedes det dna-eksperter at parre en orange fiber, som blev fundet på gerningsstedet, med andre orange fibre, der blev fundet i Sheilas bil og lejlighed.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-04/Skaermbillede-2024-11-04-kl.-12.37.48.png
Marlene Warren åbnede sin hoveddør med et smil - sekunder senere var hun død.
 Foto: Palm Beach County Sheriff's Office

I 2017 blev Sheila Keen anholdt og bedyrede indledningsvis sin uskyld. Hun ville dog gerne indrømme, at hun havde fundet sammen med Michael efter Marlenes død. Men det var blot et tilfælde, forsikrede hun.

Til sidst krøb hun dog til korset, og i april 2023 indrømmede hun: Hun havde klædt sig ud som klovn for at taget livet af sin elskers mand.

Sponsoreret indhold