Krimi3 timer siden

Sherri Papini blev fundet i live: - Jeg vidste, at noget var galt, da jeg så hende i øjnene

Søndag var det præcis otte år siden, at amerikanske Sherri Papini blev fundet i live i en af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid. Hendes mand har efterfølgende fortalt, hvordan han vidste, at noget var galt, da han så sin hustru i øjnene
Søndag var det præcis otte år siden, at amerikanske Sherri Papini blev fundet i live i en af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid. Hendes mand har efterfølgende fortalt, hvordan han vidste, at noget var galt, da han så sin hustru i øjn
Søndag var det præcis otte år siden, at amerikanske Sherri Papini blev fundet i live i en af de mest opsigtsvækkende kriminalsager i nyere tid. Hendes mand har efterfølgende fortalt, hvordan han vidste, at noget var galt, da han så sin hustru i øjnene
 Foto: Privat og Shasta County Sheriff's Office

Et billede af en smilende kvinde med langt blondt hår fyldte i flere uger forsiderne af amerikanske – og også udenlandske – medier.

Billedet viste Sherri Papini fra byen Redding i Californien. Hun er mor til Tyler og Violet og tilsyneladende lykkeligt gift med ægtemanden Keith.

Men det var stort set også det eneste lykkelige, der stod i medierne.

For Sherri var hovedpersonen i dét, der bedst kunne beskrives som et uforståeligt og modbydeligt mareridt. Den 2. november 2016 forsvandt den unge kvinde under en løbetur, og der skulle gå omkring tre uger, før at hun blev fundet – stærkt forslået, lænket og forbrændt i vejkanten.

Sherri Papini narrede sin mand og alle andre ved at påstå, at hun havde været kidnappet. 
Sherri Papini narrede sin mand og alle andre ved at påstå, at hun havde været kidnappet.
 Foto: Privat

Søndag var det præcis otte år siden, at Sherri Papini blev fundet i live - og dermed er det altså også otte år siden, at en af verdens mest mystiske og opsigtsvækkende kriminalsager tog sin begyndelse.

Den lyshårede kvinde hævdede indledningsvis, at hun havde været holdt fanget af to spansklignende kvinder, der havde truet hende med en pistol og mishandlet hende, og at hun efter tre ugers mareridt var blevet smidt i vejkanten af sine kidnappere.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-25/Design-uden-navn-%287%29.png
I forbindelse med sagen offentliggjorde politiet i Shasta County dette billede, der viser øjeblikket, hvor Sherri Papini blev fundet efter tre uger.
 Foto: Shasta County Sheriff's Office

Sherrys historie sendte naturligt nok chokbølger gennem hele landet, og en enorm menneskejagt blev iværksat.

I næsten fem år forsøgte politiet at finde frem til Sherri Papinis kidnappere.

Ægtemanden Keith stod grædende frem, efter Sherri var blevet fundet. Nu viser det sig dog, at også han blev holdt for nar.
Ægtemanden Keith stod grædende frem, efter Sherri var blevet fundet. Nu viser det sig dog, at også han blev holdt for nar.
 Foto: ABC News

Men det lykkedes aldrig politiet at finde ud af, hvem de to gerningsmænd var.

Og det var der en ganske god forklaring på. For det viste sig, at der slet ingen gerningsmænd var. For Sherri havde aldrig været kidnappet.

I stedet var hun selv en forbryder, og i september 2022 blev Sherri Papini idømt 18 måneders fængsel for at have iscenesat sin egen kidnapning tilbage i 2016.

Sherri Papini leaves the federal courthouse after Federal Judge William Shubb sentenced her to 18 months in federal prison, in Sacramento, Calif., Monday, Sept. 19, 2022. Federal prosecutors had asked that she be sentenced to eight months in prison for faking her own kidnapping in 2016. (AP Photo/Rich Pedroncelli)
Sherri Papini fotograferet i september sidste år, efter hun var blevet idømt sin straf.
 Foto: ASSOCIATED PRESS

Foruden fængselsstraffen blev Sherri Papini også dømt til at betale 2,3 millioner danske kroner i kompensation til både California Victim Compensation Board, Social Security Administrationen samt den lokale politistation i Shasta County og FBI.

– Papini løj ikke kun overfor politiet, hendes venner og familie, hun gav også falske udtalelser til California Victim Compensation Board og Social Security Administrationen for at få udbetalt penge på grund af hendes påståede “posttraumatiske stress over at have været kidnappet”, lød det dengang fra dommeren.

Alle troede, at Sherri var lykkelig gift med Keith, men det var langt fra tilfældet.
Alle troede, at Sherri var lykkelig gift med Keith, men det var langt fra tilfældet.
 Foto: Privat

Påførte selv skaderne

Den 2. november 2016 påstod Sherri Papini, at hun blev kidnappet af to kvinder, men virkeligheden var altså en anden.

I stedet efterlod den amerikanske kvinde sin bekymrede familie og tog ned til sin tidligere kæreste i Costa Mesa.

Her opholdt hun sig de næste tre uger, mens hun bryggede på den falske historie, der skulle få alle til at føle sympati med hende.

Det var især dette billede af Sherri Papini, der fyldte medierne, mens hun var væk.
Det var især dette billede af Sherri Papini, der fyldte medierne, mens hun var væk.
 Foto: Privat

Hun gik endda så langt som til at påføre sig selv skader, så hendes løgnehistorie virkede mere troværdig. Selv hendes egen ægtemand forsøgte hun at bare.

Da ægtemanden Keith blev genforenet med sin hustru på hospitalet, var han i chok:

– Det første jeg så, var min kone i en hospitalsseng, hendes ansigt var dækket af skrammer, som var både gule og blå efter de mange tæv, lød det fra en chokeret Keith i 2016.

Siden har Keith dog indrømmet, at han fik en mærkelig fornemmelse i maven, da han blev genforenet med sin hustru på hospitalet:

- Med det samme jeg så hends ansigt, den måde hun kiggede på mig i det øjeblik, der følte jeg bare: Det her er falsk, det er ikke ægte, har Keith siden fortalte.

Sherri fik fremstillet denne tegning af de to kvinder, som hun påstod havde kidnappet hende. Men det hele var pure opspind.
Sherri fik fremstillet denne tegning af de to kvinder, som hun påstod havde kidnappet hende. Men det hele var pure opspind.
 Foto: Politi

Løgn på løgn på løgn

Den efterfølgende efterforskning afdækkede, at det var Sherri Papini, der selv havde iscenesat den uhyggelige historie.

– I sidste ende viste vores efterforskning, at der aldrig havde fundet en kidnapning sted, og at ressourcer, der kunne være brugt på at efterforske rigtig kriminalitet, beskytte samfundet og give støtte til ofre, blev spildt på den sigtede, har advokaten i sagen, Phillip Talbert, tidligere udtalt til New York Post.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-25/Skaermbillede-2024-11-25-kl.-12.21.53.png
I forbindelse med sagen udgav politiet dette billede, der viser, hvordan Sherri Papini tilsyneladende var bundet, da hun blev fundet.
 Foto: Shasta County Sheriff's Office

Sherri Papini holdt dog fast i sin løgnehistorie helt frem til august 2020, da hun endnu engang blev udspurgt om sin historie.

Allerede på det tidspunkt var efterforskerne nemlig begyndt at rette mistanken mod Sherri Papini selv. Flere ting i hendes forklaring virkede nemlig både mystiske og mærkværdige.

Brød sammen og tilstod

Sherri Papini havde som tidligere nævnt forklaret, at det var to kvinder, der havde kidnappet hende, og det havde flere af efterforskerne bidt mærke i. Det er nemlig særdeles sjældent, at kvinder er gerningsmænd i netop sådanne typer sager.

Politiet offentliggjorde endda en mystisk video, som de mente kunne opklare sagen. På det tidspunkt troede politiet stadig, at Sherri vitterlig var kidnappet.
Politiet offentliggjorde endda en mystisk video, som de mente kunne opklare sagen. På det tidspunkt troede politiet stadig, at Sherri vitterlig var kidnappet.
 Foto: Politi

Desuden havde man ikke fundet DNA fra to kvinder på offeret.

I stedet havde man fundet DNA fra både en kvinde og en mand. Længe vidste politiet ikke, hvem mandens DNA tilhørte.

Men i 2020 fandt politiet et match mellem mandens DNA og Sherri Papinis ekskærestes far. Det var dét spor, der for alvor fik politiet til at mistænke, at Sherri Papini selv havde iscenesat kidnapningen for at være sammen med sin ekskæreste.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-25/Skaermbillede-2024-11-25-kl.-12.21.58.png
Sherri Papini hævdede, at det var hendes gerningsmænd, der havde bundet hende. Det var dog hende selv.
 Foto: Shasta County Sheriff's Office

Politiet tog kontakt til ekskæresten, der brød sammen og tilstod hele fupnummeret. Han fortalte, at han og Sherri Papini havde planlagt "kidnapningen" – blandt andet havde de begge købt mobiler med taletidskort, så de i hemmelighed kunne planlægge, hvordan Sherri Papini skulle "kidnappes".

Planen lykkedes dog ikke – og Sherri Papini endte selv bag lås og slå. Hun blev løsladt i august sidste år - men blev ikke modtaget med kys og kram derhjemme. Et par måneder forinden havde Keith - forståeligt nok - ladet sig skille.

Sponsoreret indhold