Krimi11. oktober 2023

Sidste tur på bunden af havet: Ligdele og vragrester fundet ved Titans gravsted

Der bliver ifølge myndighederne ikke længere efterforsket på bunden af havet efter Titan
Tilbage i juni blev der også fundet vragrester af Titan. Nu er flere dele fundet.
Tilbage i juni blev der også fundet vragrester af Titan. Nu er flere dele fundet.
 Foto: David Hiscock/Reuters/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Uhyggelig video fra Titan-ubåden: – Vi overlever ikke dette

Eftersøgningen af vragdele fra ubåden Titan ser ud til at være nået til vejs ende.

Tirsdag blev de sidste vragdele fundet og dele fra passagerne ombord.

Det skriver New York Post.

– Hvad der formodes at være menneskerester blev forsigtigt fundet fra Titans vrag og transporteret til analyse af medicinske professorer, lyder det fra den amerikanske kystvagt.

Det er ikke første gang, at der bliver fundet ligdele på bunden af havet. Allerede ti dage efter den forfærdelige ulykke fandt man ligdele fra passagerne.

Denne gang blev ligdelene fundet på bunden af Atlanterhavet cirka 500 meter fra vraget af Titanic, som var Titans oprindelige mission at besøge.

Så langt nåede ubåden dog aldrig, da den gik tabt den 18. juni i år, hvor den imploderede og dræbte de fem passagerer, der var ombord.

Efterforskere mener at vide, at Titan imploderede efter en time og 45 minutter under havets overfalde, efter ubåden havde nået en dybe på mere end 3600 meter.

Før vraget blev fundet, var en intensiv efterforskning i gang i håb om at finde ubåden og få reddet passagererne ombord.

Fire dage senere lykkedes det en undervandsrobot at finde halepartiet og fire andre vragrester fra Titan.

Alt tyder på, at fartøjet imploderede på grund af det kraftige tryk på dybt vand.

Sponsoreret indhold