Skønhedsdronning skal bag tremmer: Sendte nøgenbilleder til mindreårig

For en uge siden ændrede livet sig fuldstændigt for den 29-årige tidligere skolelærer og skønhedsdronning Ramsey BethAnn Bearse.
Her blev hun nemlig i retten i Kanawha County idømt en fængselsstraf på to år. Desuden vil hun yderligere blive overvåget i 10 år derefter, ligesom hun i resten af sit liv vil stå registreret som sexforbryder.
Det skriver blandt andre det lokale medie Lexington Herald Leader.
Bearse, der vandt skønhedskonkurrencen i Kentucky i 2014, dukkede første gang op i retten i Charleston i West Virginia i december. Her tilstod hun at have sendt billedemateriale af seksuel og eksplicit karakter til en mindreårig.
Hendes offer beskrives som en 15-årige elev, som gik på skolen, hvor hun underviste. Ifølge rapporten skulle drengen have gået på skolen i en kortere overgang, mens hændelsen skete.