Krimi29. juli 2019

Skubbet ud foran tog: 8-årig dræbt i Frankfurt

En 8-årig dreng mistede på tragisk vis livet i dag på Frankfurt Hovedbanegård.
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/tog_franfurt.jpg
 Foto: Ritzau Scanpix

Den lille dreng døde, da han omkring klokken 10 angiveligt blev skubbet ud foran et tog på Frankfurt Hovedbanegård.

Det skriver Frankfurt Politi på Twitter.

Drengen var på banegården med sin mor.

Og politiet har allerede anholdt en person i sagen. I en udtalelse fra politiet lyder det, at man tilbageholder en 40-årig mand i sagen, hvor også drengens mor blev skubbet ud på skinnerne.

  • - En 40-årig mand er anholdt. Drengen og hans mor blev skubbet ud på skinnerne foran det kørende tog. Moderen fik kun lige reddet sig selv. Personer, der så den tragiske hændelse, løb efter manden, som flygtede. Han blev tilbageholdt på stationen og anholdt, siger en talskvinde fra politiet til det tyske medie Bild.

Politiet gik efter hændelsen i dialog med det sociale medie twitters brugere. Her lykkedes det at bekræfte den fatale hændelse, og at den kun 8-årige dreng var omkommet, da han blev skubbet ud foran toget.

  • - En person blev angiveligt skubbet ud på skinnerne og blev ramt af toget. Ambulancer og politi arbejder på stedet, lød det på twitter.

I et andet tweet oplyser politiet, at det var en mand, der skubbede moren og sønnen ud på skinnerne, men det står fortsat uklart, om det er den samme mand, som er blevet anholdt af politiet.

Politiet opfordrer til, at man endnu ikke begynder at spekulere i eventuelle motiver eller årsager til den tragiske episode.

Sponsoreret indhold