Skuespiller Paul Rodriguez anholdt for narkobesiddelse: - Det var ikke mit

LÆS OGSÅ: Tidligere kollega blev mobbet af Will Smith: - Han var et røvhul
Selv om man efterhånden har nået pensionsalderen, så kan man stadig komme i problemer med loven.
Det må skuespiller og komiker Paul Rodriguez sande, efter han i fredags blev stoppet af politiet i forbindelse med en trafiksag, som endte noget mere dramatisk.
- Under efterforskningen blev der fundet narkotika i bilen, har Burbank Politikreds, som ligger i delstaten Californien, udtalt.
I den forbindelse blev den mexicansk-amerikanske skuespiller anholdt og sigtet for besiddelse af narkotika, skriver amerikanske People.
Han blev efterfølgende kørt til den lokale politistation, hvorfra han senere fredag blev løsladt - med en notits om at skulle møde i retten 25. april.
Nægter alt: "Betjenten var på et powertrip"
Den 70-årige skuespiller nægter alle anklager om besiddelse af narkotika - ifølge ham tilhørte de ulovlige stoffer føreren af bilen.
"Betjenten var på en form for power-trip, hvor den kaukasiske betjent gav mig et slag i ansigtet for at vække mig," har Paul Rodriguez advokat efterfølgende udtalt.
Komikerens ven er fortsat anholdt i sagen, angiveligt i forbindelse med udestående efterlysninger.
Den aldrende skuespiller og komiker har medvirket i et hav af film med nogle af de største stjerner - blandt andet Will Smith i filmen "Muhammed Ali".
Han er derudover kendt for at være et forbillede for mange latinamerikanere, da han var en af de første til at slå igennem på den store scene tilbage i 80'erne.