Krimi20. juni 2022 (opd. 20. juni 2022)

Skyldig i dobbelt bandedrab: Ville hævne kidnapning

Retten i Holbæl har fundet fem personer skyldige i dobbetdrabet i Kalundborg. En sjette mand er frifundet
Drabene fandt sted på en parkeringsplads foran Meny.
Drabene fandt sted på en parkeringsplads foran Meny.
 Presse-Fotos

Seneste nyt: Alle fem er blevet idømt fængsel på livstid for et banderelateret dobbeltdrab i Kalundborg den 17. november 2020. Det har Retten i Holbæk afgjort.

Fem mænd er skyldige i et dobbeltdrab i Kalundborg, der fandt sted den 17. november 2020. Det har Retten i Holbæk afgjort mandag.

En sjette mand, der også var tiltalt i sagen, bliver frifundet.

Retten lægger især vægt på mændenes færden og brug af krypterede telefoner op til drabet.

Dobbeltdrabet fandt sted på parkeringspladsen foran et Meny-supermarked i Kalundborg.

Retten mener, at drabene blev udført som en hævnaktion for en kidnapning, der havde fundet sted et par uger før skyderiet.

I forbindelse med skyderiet stjal gerningsmændene flere biler, der blev brugt til at fragte mændene fra Brøndby til Kalundborg og tilbage igen.

Sponsoreret indhold