Krimi30. marts 2024
Slagsmål på tankstation: 19-årig kørt på hospitalet
Slagsmålet skete på en Circle K i Ishøj

Circle K i Ishøj.
Foto: Presse-fotos.dkLørdag aften blev politiet kaldt ud til en tankstation i Ishøj efter meldinger om uro.
Uroen bestod af to grupper, der var kommet op at slås.
Det bekræfter vagtchef David Borchersen til TV 2.
Ifølge vagtchefen var en 19-årig kommet så slemt til skade, at han måtte køres til Rigshospitalet.
Han var angiveligt blevet slået i hovedet med en genstand.
Slåskampen startede ude foran tankstationen, men rykkede derefter indenfor.
To personer er blevet anholdt i forbindelse med slåskampen.