Krimi29. marts 2020

Søren Brostrøm har klippet sig selv skævt: Sender penge til frisøren

Hele Danmarks corona-general Søren Brostrøm går op i at se anstændig ud, når han taler til danskerne. Derfor har han forsøgt at holde sig velfriseret ved at klippe sig selv, men det gik ikke som ønsket
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/20200327-161623-l-1920x1279we.jpg
 Foto: Ritzau/Scanpix

Søren Brostrøm er med sine mange optrædener på diverse corona-pressemøder kommet på fornavn med danskerne, og derfor vil han selvfølgelig gerne fremtræde præsentabel.

Det kan dog være en udfordring, når frisører landet over holdet lukket, og han - ligesom alle andre danske mænd - ikke kan få en frisk fade.

Derfor har corona-generalen taget trimmeren i egen hånd og kastet sig ud i at klippe sit eget hår.

Frisuren blev dog ikke helt som ønske for Søren Brostrøm, som har delt sit fejlklip på sin Twitter-profil.

- Har klippet mig selv med maskine, blevet skævt i nakken, indleder direktøren for Sundhedsstyrelsen.

Artiklen fortsætter under billedet...

Som man kan se på billedet, så gør den gode Brostrøm nok klogt i at holde fast i jobbet som direktør for Sundhedsstyrelse og ikke kaste sig ud i en karriere som frisør.

Det er dog ikke kun den mislykkede frisure, som Danmarks nye darling er ked af. Han har også sendt en gestus til sin faste frisør.

- Har dårlig samvittighed ift min frisør Alaa-Eddine, som har lukket forretning, men får bøvl m. skæve frisurer når han åbner igen. Så jeg har sendt ham MobilePay med det jeg plejer at betale ham, skriver Søren Brostrøm.

Selv om hans frisure i disse dage ikke står lige så skarpt, som da han først tonede frem på skærmen, lytter danskerne stadig ivrigt, når Søren Brostrøm tager ordet.

Sponsoreret indhold