Krimi5. juli 2023

Sofie Olsen fra Silkeborg meldt savnet – men hun findes slet ikke

Lige nu florerer en særlig efterlysning af Sofie Olsen på Facebook, men støder du på det, skal du IKKE trykke på linket. For Sofie Olsen eksisterer slet ikke
De seneste dage har der floreret et opslag på Facebook, hvor 14-årige Sofie Olsen fra Silkeborg meldes savnet.
De seneste dage har der floreret et opslag på Facebook, hvor 14-årige Sofie Olsen fra Silkeborg meldes savnet.
 Foto: Facebook

De seneste dage har der floreret et opslag på Facebook, hvor 14-årige Sofie Olsen fra Silkeborg meldes savnet. Faktisk står der også i opslaget, at hun måske er blevet bortført.

Men noget er galt, og du skal ikke trykke på linket, selv om det kan friste.

For der er tale om snyd – 14-årige Sofie Olsen er ikke forsvundet, for hun eksisterer slet ikke.

I stedet er der tale om en ny form for svindel, hvor kriminelle prøver at lokke oplysninger ud af deres ofre.

Trykker man på linket, bliver man sendt videre til en side, der ved første øjekast kan ligne et opslag fra TV 2.

    De seneste dage har der floreret et opslag på Facebook, hvor 14-årige Sofie Olsen fra Silkeborg meldes savnet.
    De seneste dage har der floreret et opslag på Facebook, hvor 14-årige Sofie Olsen fra Silkeborg meldes savnet.
     Foto: Facebook

    Her står der så, at man lige skal bekræfte sin alder og logge på med sine Facebook-oplysninger, hvis man vil vide mere om Sofie Olsens angivelige bortførelse.

    Men det skal man altså ikke – for på den måde giver man svindlerne adgang til ens Facebook profil og dermed oplysninger, som kan misbruges.

    Politiet i Silkeborg fortæller til Midtjyllands Avis, at man ikke fået anmeldelser om mulige ofre endnu.

    – Men det viser jo bare, at svindlerne hele tiden tager nye midler i brug. Man skal aldrig klikke på link, som man ikke er sikre på, er valide, konstaterer politikommissær Kenn Sølvkær Jensen fra politiet i Silkeborg.

    Sponsoreret indhold