Afspærrer område i Aalborg: Person kørt til hospitalet i kritisk tilstand
En mand i 30'erne er torsdag afgået ved døden efter et slagsmål i Aalborg.
Tre mistænkte mænd, der alle beskrives som yngre, er blevet anholdt i sagen. Det oplyser Nordjyllands Politi i en pressemeddelelse.
Politiet modtog kort efter klokken 17 en anmeldelse om et slagsmål på Langelandsgade i Aalborg.
Meldingen gik på, at der formentlig var blevet brugt en kniv. Det er stadig politiets formodning, at manden er død som følge af knivstik.
- Vi har nu et stort stykke arbejde foran os med at få afdækket de nærmere omstændigheder før, under og efter, siger vicepolitiinspektør Søren Pejtersen i meddelelsen.
- Det arbejde indebærer flere momenter. Blandt andet undersøgelser ude på og omkring gerningsstedet, ligesom der skal ske grundige afhøringer af de afholdte mænd, samt afhøringer af vidner og forskellige forhøringer.