Krimi18. december 2024

Stærkt beruset teenager fængslet: Dræbte sine forældre og søskende

Den 16-årige ringede angiveligt selv til politiet i New Mexico i USA og fortalte, at han havde dræbt sine familiemedlemmer
Familien blev dræbt i deres hjem i Belen, som ligger syd for Albuquerque i New Mexico.
Familien blev dræbt i deres hjem i Belen, som ligger syd for Albuquerque i New Mexico.
 Foto: Susan Montoya Bryan/AP/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: "De dyre drenge"-deltager dømt: Skal betale 9.500 kroner i bøde

16-årige Diego Leyva fra New Mexico er blevet anholdt og sigtet for drab på sine forældre og søskende.

Det skriver People.

Ifølge det amerikanske magasin ringede teenageren selv til politiet natten til lørdag lokal tid og fortalte, at han havde dræbt sine familiemedlemmer i deres hjem i Belen, som ligger syd for Albuquerque i den amerikanske stat New Mexico.

- Da politiet kom, gik Diego ud af boligen med hænderne i vejret og var stærkt beruset, skriver politiet i New Mexico i en pressemeddelelse ifølge People.

16-årige Diego Leyva er nu blevet varetægtsfængslet, mens politiet efterforsker drabssagen.

Pistol fundet på køkkenbordet

Da politiet i New Mexico ankom til familiens hjem i Belen, fandt de drabsmandens forældre og to søskende døde med formodede skudsår.

Familien døde formentlig af skud, eftersom en pistol også blev fundet på køkkenbordet i hjemmet, oplyser politiet i New Mexico ifølge mediet.

Politiet oplyser i pressemeddelelsen, at motivet bag drabene i skrivende stund er ukendt.

Sagen bliver nøje efterforsket af politiet i New Mexico, som vil undersøge, hvad der har ligget til grund for den tragiske hændelse.

Sponsoreret indhold