Krimi7 timer siden

Stjerne havnede i blodbad: Ville dræbe Bendtners ven

En 25-årig mand er blevet sigtet for at ville slå Nicklas Bendtners ven ihjel - den tidligere landsholdsbomber stod selv midt i det brutale overfald
Nicklas Bendtner blev i sidste uge uforvarende indblandet i et blodigt knivangreb i New York, USA.
Nicklas Bendtner blev i sidste uge uforvarende indblandet i et blodigt knivangreb i New York, USA.
 Foto: Birger Storm

LÆS OGSÅ: Jamaika idømt fængsel (igen): Truede teenager på livet med stor køkkenkniv

I sidste uge blev en tur til New York ualmindeligt dramatisk for den tidligere landsholdsprofil Nicklas Bendtner, da han var på besøg på "The Big Apple" - her endte hans ven med at blive udsat for et brutalt drabsforsøg, mener politiet i New York.

På en overvågningsvideo ser man den tidligere landsholdsangriber pænt påklædt og iført et par trendy solbriller komme gående på Upper West Side med en bekendt, som tydeligt snakker til ham.

Mandag bekræftede den tidligere Arsenal-spiller over for BT, at det er ham på videoen.

Makkerparret når lige at komme ud af billedet på videoen, inden der få sekunder senere kommer en knivbevæbnet mand stormende bagfra og snitter Bendtners ven i hovedet med kniven.

Den blodige episode udspillede sig onsdag i Upper West Side i New York, hvor den tidligere landsholdsspiller helt uforvarende endte midt i det voldsomme knivangreb. Offeret - en 55-årig mand - gik ved siden af Nicklas Bendtner, da han pludselig blev skåret i hovedet fra højre øre og ned over kinden.

Ifølge mediet ABC NEWS er offeret i sagen ligeledes tidligere professionel fodboldspiller - det har dog endnu ikke været muligt at få endeligt bekræftet.

SE VIDEOEN HERUNDER:

Nu er 25-årige Joshua Zinberg blevet sigtet for det brutale overfald, og ifølge politiet prøvede gerningsmanden at slå Nicklas Bendtners ven ihjel, skriver flere amerikanske medier.

https://imgix.seoghoer.dk/2024-11-25/Gerningsmand.jpg
25-årige Joshua Zinberg er blevet anholdt og fængslet for at være den knivbevæbnede mand på billedet. Han angreb - tilsyneladende helt umotiveret - en dansk turist i New York.
 Foto: Politi/NYPD

Mor meldte søn

Det brutale overfald fandt sted onsdag formiddag omkring klokken 10.30 - billeder fra stedet viser, hvordan den 55-årige mand blødte kraftigt fra hovedet.

Flere vidner har efterfølgende fortalt, at den hårdt sårede dansker søgte tilflugt i en nærtliggende opgang, hvor han forsøgte at stoppe blødningen med hvad der ligner viskestykker og andre genstande, skriver AMNY.

Den 55-årige dansker blev efterfølgende hastet på hospitalet, hvor han fik lægehjælp - han var angiveligt ikke i livsfare.

25-årige Joshua Zinberg blev dagen efter det blodige angreb anholdt, fordi hans mor anmeldte ham til politiet.

Kort efter fandt politiet frem til sønnen, der ifølge moren har kæmpet med psykiske problemer, som blev anholdt under et rutinestop tæt på hans hjem.

Spyttede på journalister

Fredag i sidste uge - dagen efter hans anholdelse - blev 25-årige Zinberg fremstillet foran en dommer, men det var langt fra et helt normalt retsmøde.

Den unge mand råbte ifølge flere medier adskillige gange under behandlingen af sagen, hvor han blandt andet skreg "hvem er du?" henvendt til dommeren i retslokalet.

Joshua Zinberg var tilsyneladende også langt fra færdig med sin udadreagerende opførsel, da han iført en dna-dragt blev ført ud af retten - her spyttede han efter de fremmødte journalister, da han blev ført ud af retsbygningen.

- I gør det kun for kliksne, lød det ophidset fra den unge mand rettet mod den fremmødte presse.

Joshua Zinberg er sigtet for at ville slå Bendtners ven ihjel, to tilfælde af overfald og besiddelse af et våben - han nægter sig angiveligt skyldig i sigtelserne.

Ifølge retsdokumenter skal Zinberg igen for en dommer onsdag eftermiddag - her bliver vi forhåbentligt endnu klogere på sagen.

Han er for nuværende fængslet mod en kaution på

Sponsoreret indhold