Krimi2. maj 2022

Stort drabsmysterie: Hvem er han?

I 1994 skyllede et lig i land på den tyske ø Helgoland. Liget er endnu ikke blevet identificeret, men er døbt ”the gentleman” grundet mandens påklædning. Nu er der nyt i sagen
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/lig0.jpg
 Foto: Politi

Hvem er den pænt påklædte mand, hvis lig skyllede i land for næsten 30 år siden?

Nu fortæller Tysk Politi, at liget var blevet forsøgt hold nede i havet ved hjælp af jern skoforme, og at han havde fået flere voldsomme slag i hovedet og på kroppen før sin død.

Derudover frigav politiet nye billeder af den mystiske mand, som de håber, vil hjælpe med opklaringen.

Det skriver flere internationale medier, deriblandt The Mirror.

Artiklen fortsætter efter billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/lig3_0.jpg

Den britiske mand var iklædt mørkeblå bukser, lyseblå skjorte og slips, da liget skyllede i land i 1994. Foto: Politi

STORT MYSTERIE

Manden er indtil nu blevet døbt ”the gentleman” grundet hans ulastelige påklædning, da liget 11. juli 1994 blev bjerget på øen Helgoland, der hørte til Danmark indtil 1807.

I dag tilhører øen Tyskland, og er en by i delstaten Slesvig-Holsten.

Liget er blevet fastslået til at være en britisk mand i alderen 45 til 50, der målte 195 centimeter i højden.

Han var iklædt fransk-lavede mørkeblå bukser og en lyseblå skjorte, et slips og dyre håndlavede sko i størrelse 44,5. Skoformene, som liget blev forsøgt holdt nede med, var samme størrelse som mandens sko.

De håndlavede sko er blevet sporet tilbage til en eksklusiv skomager i Bristol, der eksisterede i mere end 100 indtil midten af 60’erne.

Artiklen fortsætter efter billederne...

https://imgix.seoghoer.dk/0_north_sea_shoe_media_release.jpg

De håndlavede sko, som manden bar da han blev slået ihjel. Foto: Politi

https://imgix.seoghoer.dk/lig1.jpg

Jern skoformene, der blev brugt til at holde liget nede i vandet. Foto: Politi

https://imgix.seoghoer.dk/20211219_north_sea_tie_0.jpg

Den britiske mand bar dette slips. Det har ikke været muligt for politiet at spore slipsets oprindelse - der ellers godt kunne være en del af en uniform, enten i skolevæsenet eller det offentlige. Foto: Politi

Wilhelshaven Politi har en klar opfordring efter de offentliggjorde nye billeder af den mystiske mand og hans påklædning.

- Minder billederne dig om en, du engang kendte, måske en, du savner og har mistet kontakten med? Nogen kunne måske også have informationer omkring skoformene, så stå endelig frem.

DRÆBT 7 MÅNEDER FØR FUND

Politiet mener, at den mystiske mand blev slået ihjel op til syv måneder før liget skyllede i land på øen i Nordsøen.

Liget havde tydelige skader efter vold mod hovedet og den øvre del af kroppen.

Adskillige retsmedicinske eksperter fra britiske universiteter hjælper de tyske efterforskere med opklaringen af sagen, og forsøger samtidig at få identificeret liget.

- Vi mener, at manden formentlig er forsvundet i slutningen af 1993 eller de seks første måneder af 1994. Så vi beder offentligheden om at tænke tilbage til dengang, udtalte Fiona Gabbert, direktør hos Goldsmiths retsmedicinske Psykologiske enhed, tilbage i februar.

Politiet har modtaget 50 tip de seneste måneder om mordmysteriet.

Sponsoreret indhold