Krimi19. august 2020

Sygeplejerske på hjerte-lungekirurgisk afdeling smittet

En sygeplejerske på hjerte-lungekirurgisk afdeling ved Aalborg Universitetshospital er blevet konstateret smittet med covid-19
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coronavirus.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Det er onsdag morgen kommet frem, at en sygeplejerske ved hjerte-lungekirurgisk afdeling ved Aalborg Hospital er blevet konstateret smittet med covid-19.

Det bekræfter Region Nordjylland over for Danmarks Radio.

Sygeplejersken var senest på afdelingen fredag, hvor han fik det dårligt. Han testede senere positiv for covid-19.

Det kan have større betydning, at en sygeplejerske på netop en hjerte- lungekirurgisk afdeling er blevet syg med covid-19, da patienterne på sådan en afdeling er mere sårbare over for virussen.

- Når vi oplever, at der sker smitte på hospitaler i forhold til sårbare patienter, så skal vi naturligvis være ekstra påpasselige. Det skal tages yderst alvorligt, siger Søren Riis Paludan, der er professor i virologi ved Aarhus Universitet.

Udover den allerede konstateret smittede sygeplejerske er to kolleger sendt hjem. De venter på svar.

Sponsoreret indhold