Krimi17. marts 2020

Tallet stiger: 18 personer i intensiv behandling for corona

Antallet af smittede personer i Danmark er steget til 82
https://imgix.seoghoer.dk/media/article/coronavirus.jpg
 (Foto: Ritzau Scanpix)

Fire personer i Danmark har allerede mistet livet som følge af corona-pandemien, der i disse uger spreder sig som en steppebrand.

Og siden i går mandag er antallet af personer intensiv behandling for corona steget fra 10 personer til 18 i dag. Det fremgår af nye tal fra Sundhedsstyrelsen.

Mandag var tallet for antal indlagte med COVID-19 på 62, hvor det i dag er steget til 82.

Ifølge sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke stiger det samlede antal indlagte med ”meget stor hastighed”. Det sagde han på et pressemøde mandag eftermiddag.

Region Hovedstadens hospitaler er særligt hårdt ramt, og det er her der er blevet taget imod de alvorligt syge. Her er i 36 indlagt, mens syv af dem er i intensiv behandling.

Rudersdal og Gentofte kommune har det største andel af bekræftede tilfælde per indbygger. Begge har de mellem 40 og 50 bekræftede smittede per 100.000 indbyggere.

I alt er 6682 personer i skrivende stund blevet testet i Danmark, hvoraf 960 personer er blevet testet positiv. Det tal er formentlig meget højere, efter myndighederne tidligere meldte ud, at de ikke længere testede alle med corona-symptomer.

To ud af tre bekræftede smittede er mænd, og blandt de corona-positive er der flest i aldersgruppen 40 år - det er dog også i den aldersgruippe, hvor flest er blevet testet.

De danske sundhedsmyndigheder vurderer, at COVID-19 kan føre til mellem 1680 og 5600 dødsfald i Danmark.

Og at 10 procent af den danske befolkning vil blive smittet med coronavirus.

På verdensplan er 183.356 personer blevet berkæftet smittet. 7167 personer har mistet livet, mens 79.731 er raskmeldt efter at have haft corona.

Sponsoreret indhold