Tandlæge tiltalt for at forgifte sin hustru: Nu har sagen taget ny drejning
LÆS OGSÅ: Tandlæge lavede uhyggelig google-søgning: Så døde hans hustru
En amerikansk tandlæge, der sidste år blev tiltalt for at have forgiftet sin hustru, er nu blevet tiltalt for flere forhold.
Det skriver det amerikanske medie People.
James Toliver Craig står nu overfor yderligere to anklager: Tilskyndelse til at begå drab samt at begå mened - altså at afgive falsk erklæring overfor myndighederne og politiet. Værst er dog stadig den tiltale, som ramte James Toliver Craig sidste år.
Her blev den amerikanske mand fra Colorado tiltalt for at have forgiftet sin hustru Angela. Ifølge anklagerne slog han sin hustru ihjel, så han kunne indlede et nyt liv med sin elskerinde.
Den mystiske og uhyggelige sag tog sin begyndelse i marts 2023. Her kørte tandlægen sin hustru Angela på hospitalet. Forinden havde den 43-årige kvinde klaget over svimmelhed og voldsom hovedpine.
På hospitalet fik hustruen det gradvist værre og værre, og til sidst var hendes tilstand så alvorlig, at lægerne lagde hende i kunstig koma. Få dage senere stod det så klart, at hendes tilstand var så alvorlig, at hun ikke ville overleve.
Derfor valgte lægerne at slukke for Angelas respirator få dage senere.
Der var dog noget ved det mystiske sygdomsforløb og dødsfald, der foruroligede og bekymrede lægerne. Derfor valgte de at tage kontakt til politiet, der mener at vide, hvorfor Angela døde:
Ifølge politiet har tandlægen på grusom vis slået sin hustru ihjel.
Politiets teori er, at James Toliver Craig ville skille sig af med sin hustru, så han kunne indlede et nyt liv med sin elskerinde. Derfor besluttede han at forgifte sin hustru – og valgte i den forbindelse at foretage nogle uhyggelige søgninger på sin computer.
“Hvor mange gram ren arsenik vil slå et menneske ihjel?”, var blot én af de søgninger, som tandlægen foretog forud for hustruens mystiske død.
”Kan man spore arsenik i en obduktion?”, lød en anden søgning.
Det er politiets opfattelse, at tandlægen i første omgang skaffede sig endnu ukendte mængder arsenik, som han herefter blandede i en proteindrik, som han gav til sin hustru.
Da hun ikke døde af den blanding, valgte han nogle måneder senere, i marts 2023, at lave en ny giftdrik.
Denne gang brugte han tilsyneladende en blanding af cyankalium. Inden havde han forklaret, at det farlige medikament var indkøbt til tandlægeklinikken, fordi det skulle bruges til en patient.
Politiet mener altså, at historien er langt mere grusom.
Derfor er James Toliver Craig nu tiltalt i den uhyggelige sag.