Krimi25. juni 2024
Taxachauffør dømt for voldtægt: Gik med ung kvinde op i hendes lejlighed
Mandag blev en taxachauffør dømt for at have voldtaget en kvinde i hendes lejlighed
En taxachauffør voldtog i februar måned en ung kvinde, har retten slået fast.
Foto: Signe Goldmann/Ritzau ScanpixLÆS OGSÅ: Mor blev forsøgt voldtaget: Så greb lille søn ind
Halvandet års fængsel samt advarsel om udvisning.
Sådan lød dommen mandag ved Retten på Frederiksberg, hvor en taxachauffør blev dømt for at have voldtaget en 26-årig kvinde i februar i år.
Det skriver Københavns Politis Anklagere på X.
Ifølge dommen gik taxachaufføren med kvinden op i hendes lejlighed, hvor han voldtog kvinden.
En dna-undersøgelse har fastslået, at han voldtog offeret.
Retten har fundet, at den unge kvinde ikke samtykkede eller kunne give samtykke på grund af hendes tilstand.
Udover fængselsdommen og den betingede udvisning blev voldtægtsmanden også frakendt retten til at køre erhvervskørsel med personer, fremgår det på det sociale medie.