Teenagepige dræbt af aggressive grise: Var sat til at fodre dem
LÆS OGSÅ: Politiets anklage: Stjernemusiker truede med kniv ved legeplads
En skræmmende historie har ramt de russiske og internationale nyheder, efter den 17-årige pige Milena Shevelyova blev fundet død på sin families gård for nylig.
Forældrene havde efterladt teenageren på familiens gård, hvor hun blandt andet skulle sørge for at fodre deres mange svin.
Men noget gik tilsyneladende helt galt - ifølge politiets teori, så blev den unge kvinde formentlig skubbet omkuld af en stor so i stalden, hvorefter de mange svin gik til angreb på pigen.
Det skriver flere internationale medier, blandt andet The Mirror.
Den tragiske episode fandt sted på familiens gård i området omkring byen Krasnojarsk - forældrene var rejst ud af byen, men da de ikke kunne få fat i deres datter, endte de med at bede en veninde om at tage hjem på gården for at tjekke om på hende.
Men her fandt hun den 17-årige pige død på gulvet i stalden - hun er angiveligt død af blodmangel.
Ifølge flere medier fik kvinden skåret en hovedpulsåre over, da hun blev angrebet af de mange svin.
- Forældrene har fortalt, at grisene altid var meget sure og aggressive, står det noteret i en rapport om en skrækkelige episode.
Teenagerens lig er nu blevet sendt til obduktion, hvor en endelig dødsårsag skal klarlægges.
- Vi er nu i gang med at undersøge omstændighederne omkring dødsfaldet. Hvis der ligger en kriminel handling bag dødsfaldet, så vil vi forfølge sagen, har anklagemyndigheden udtalt i sagen.
Foreløbigt efterforskes sagen som et uagtsomt manddrab, skriver flere medier.