
Teenagere jages for tre drab: Far frygter at sønnen planlægger at dø

De to canadiske drenge er eftersøgt af politiet for tre drab, og nu fortæller den ene af drengenes far, at han frygter, at det kommer til at koste sønnen livet.
-
- Han kommer til at dø i dag eller i morgen. Det ved jeg, siger Alan Schmegelsky i et interview med den canadiske tv-station CTV (link fjernet) onsdag.
-
Faren tror, at politiet kommer til at skyde først, hvis teenagerne findes.
Han fortæller yderligere, at sønnen kæmper med psykiske problemer og mistænker, at sønnen ønsker at dø i en ’selvmords-aktion’ ved en konfrontation med politiet.
Han fortæller, at sønnen er introvert, men ellers en normal dreng, der ikke ejer nogen skydevåben og ikke kan køre en bil.
-
- Et normalt barn rejser ikke på tværs af landet for at dræbe mennesker. Et barn i seriøs smerte gør, sagde han videre.
Politiet jagter 18-årige Bryer Schmegelsky og hans 19-årige ven Kam McLeod igennem flere stater i Canada.
Artiklen fortsætter under billedet...

Videoen er de sidste billeder af Lucas og Chynna i live (Foto: Canadisk Politi)
De to unge mænd mistænkes nemlig at stå bag drabene på kæresteparret 24-årige Chynna Noelle Deese og 24-årige Lucas Robertson Fowler.
Parret, der var på deres drømmerejse i Canada, blev fundet dræbt af skud 15. juli i den canadiske stat British Columbia.
Kort forinden var de to blevet fanget af et overvågningskamera på en tankstation, hvor de stod krammede.
Fem dage senere blev 64-årige Leonard Dyck fundet dræb mere end 470 kilometer væk. Alligevel kæder politiet drabene sammen.
Få kilometer fra den ældre mands lig fandt politiet også en udbrændt pickup-truck.
Politiet tror, at de to drenge, der har arbejdet sammen i supermarkedet Walmart i deres hjemby, efterfølgende fortsatte i en sølvgrå Toyota RAV 4.
Mandag aften blev også den bil fundet brændt af.
Drengene har ikke været i kontakt med deres familie i flere dage, hvilket også undrer faren, der ikke forstår, hvad der driver sønnen.
Inden rejsen købte Bryer et jakkesæt, som har fået en ny mening for faren.
-
- Det er gået op for mig, at han har købt sig det jakkesæt, som han skal begraves i, siger faren videre i det gruopvækkende interview.
-
- Hvil i fred, Bryer. Jeg elsker dig. Jeg er ked af, at alt dette skete. Jeg er ked af, at jeg ikke var i stand til at redde dig.
Modsat Bryers far tegner faren til den anden teenagere et mere lyst billede af sin søn.
-
- Han er en sød, kærlig og omsorgsfuld person, der altid har tænkt på andre, står der i en pressemeddelelse (link fjernet) fra Kieth Mcleods.


Ungt par fundet dræbt på deres drømmerejse
