Krimi17. december 2024

Tidligere "X Factor"-deltagere idømt fængsel: - Når de ryger ud af musikken, går det galt, fortæller Thomas Blachman

Det seneste års tid er tre tidligere "X Factor"-deltagere blevet straffet med fængsel. En fjerde risikerer en fængselsstraf, når hun tager plads på anklagebænken i byretten - tiltalt for indbrudstyveri. De mange sager overrasker dog ikke Thomas Blachman
Thomas Blachman: - Når de ryger ud af musikken, går det galt

LÆS OGSÅ: Fængselsstraf og plet på straffeattesten: Her gik det galt for tidligere "X Factor"-deltagere

SE og HØR har i det seneste års tid skrevet om flere tidligere "X Factor"-deltagere, som alle er blevet straffet med fængsel.

25. september blev en 28-årig mand idømt syv dages betinget fængsel i en sag om overtrædelse af knivloven samt overtrædelse af ordensbekendtgørelsen.

19. september blev en 22-årig mand idømt 20 dages betinget fængsel i en sag om spirituskørsel og grov pligtforsømmelse.

Og tilbage i november 2023 blev i dag 20-årige Mathilde Caffey idømt fire måneders betinget fængsel for et groft overfald på en ekspedient i 7-Eleven.

De mange sager overrasker dog ikke Thomas Blachman.

Det fortæller den 61-årige "X Factor"-dommer mandag, når SE og HØR møder ham til "X Factor"-pressemøde mandag.

- Når de ryger ud af musikken, går det galt. Det er jo det, for fanden. Det er musiske mennesker. De skal jo lave noget musik, de skal holdes derinde, hvor der er fedt at være.

- Hvor de kan bruge deres energi og bygge lidt. Det er lige så snart, når de ryger et eller andet sted hen, så går det ad helvede til, lyder ordene fra Thomas Blachman.

Thomas Blachman.
Thomas Blachman.
 Foto: Jesper Sunesen

Thomas Blachman fortæller videre, at han ikke har kendskab til de tidligere deltagere, som er blevet dømt.

Den mangeårige "X Factor"-dommer er ligeledes ikke bekendt med, hvilke sager der har været tale om.

Risikerer også fængsel

SE og HØR har beskrevet, hvad de tre tidligere "X Factor" er blevet straffet for. Det kan du læse mere om lige her:

Fængselsstraf og plet på straffeattesten: Her gik det galt for tidligere "X Factor"-deltagere

Men en fjerde "X Factor"-kendis risikerer også en fængselsstraf, når hun tager plads på anklagebænken i byretten på et tidspunkt.

Planen var ellers, at den 29-årige kvinde skulle i retten tidligere i december, men retsmødet blev ifølge SE og HØRs oplysninger aflyst, eftersom anklageren i sagen blev syg.

Derfor skal sagen berammes på ny, og det bliver formentlig i det nye år, at sagen skal for byretten.

Den 29-årige er tiltalt for blandt andet indbrudstyveri.

Anklagemyndigheden mener, at kvinden sammen med en anden person i sommer skaffede sig adgang til et bofællesskab, hvor hun stjal to PH-loftslamper og én PH-bordlampe til en samlet værdi af 32.000 kroner.

TV 2-kendissen er tiltalt efter straffelovens paragraf 276, som straffes med fængsel i op til halvandet år.

SE og HØR har været i kontakt med kvindens forsvarsadvokat, der oplyser, at hun nægter sig skyldig.

Du kan læse mere om sagen lige her:

Anklager dansk "X Factor"-deltager: Stjal lamper til 32.000 kroner

Sponsoreret indhold