Krimi4 timer siden

TikToker idømt lang fængselsstraf: Dræbte seks personer i sin BMW

Tilbage i 2022 slog en tiktoker seks personer ihjel, da han bragede ind i en SUV med seks personer - nu er han blevet dømt for de vanvittige trafikdrab
Tiktokeren Noah Galle dræbte tilbage i 2022 seks personer i en voldsom trafikulykke. Nu er han blevet idømt en lang fængselsstraf.
Tiktokeren Noah Galle dræbte tilbage i 2022 seks personer i en voldsom trafikulykke. Nu er han blevet idømt en lang fængselsstraf.
 Foto: Politi

LÆS OGSÅ: Tobias Friberg taler ud: - Det er på tide at kigge frem

- Hvad er den rigtige straf i en sag som den her?

Sådan lød det fra anklageren i sagen, da en amerikansk tiktoker tidligere på ugen blev dømt til 12 år bag tremmer, fordi han tilbage i 2022 endte med at slå seks personer ihjel.

Det skete i en voldsom trafikulykke på den verdenskendte Palm Beach i Florida, hvor den dengang 17-årige Noah Galle kom kørende med hele 243 kilometer i timen, skriver amerikanske People.

Tiktokeren var forud for ulykken blevet et kendt ansigt på det sociale medie, fordi han blandt andet lagde videoer op, hvor han bad sine følgere om at gætte hastigheden, når han kørte med vanvidshastigheder i sin BMW M5.

20-årige Noah Galle endte med at erkende sig skyldig i seks tilfælde af trafikdrab, og han risikerede minimum at blive idømt 55 års fængsel ved en almindelig retssag - han endte med at indgå en såkaldt plea deal, som på dansk kan oversættes til en tilståelsesaftale.

Her accepterede han at afsone mindst 12 år og 180 dages fængsel, ligesom han efter afsoning vil have en prøvetid på syv år - her må han ikke begå ny kriminalitet, ellers ender han igen bag tremmer.

Fandt vanvidsvideoer

Trafikdrabene fandt sted 6. januar 2022, da Noah Galle kørte op i en SUV med hele 243 kilometer i timen, hvor seks personer - to mænd og fire kvinder - i alderen 29 til 77, afgik ved døden.

I den efterfølgende efterforskning fandt politiet frem til flere videoer, som den populære tiktoker havde optaget bag rattet i sin BMW, hvor han kørte helt op til 290 kilometer i timen.

- Jeg overfører 25 dollars (180 kroner red.) til den, der kan gætte min hastighed, skrev han blandt andet på et opslag.

Noah Galle ønskede ikke at udtale sig efter dommen, men lod i stedet sin forsvarsadvokat læse hans afsluttende ord op.

- Der går ikke en dag, hvor Noah ikke tænker på konsekvenserne af sine handlinger og hvilken indflydelse de har haft på så mange mennesker.

- Hver evig eneste dag ønsker han, at han selv var blevet dræbt i ulykken og ikke de uskyldige ofre, læste forsvarsadvokat Liz Parker op for retten.

Tiktokeren skal udover fængselsstraffen udføre 800 timers samfundstjeneste og tage et 12 timers trafikkursus - han fik frataget sit kørekort i tre år.

Sponsoreret indhold