Krimi15. januar 2024 (opd. 15. januar 2024)

Til stede i Kokkedal: Bliver der fremstillet narkotika i et skur?

Politi og beredskab er i øjeblikket til stede i Jellerød Have i Kokkedal

Opdateret 11.54: Politiet har anholdt en 47-årig mand og sigtet ham for fremstilling af narkotika.

Nordsjællands Politi og flere beredskaber er mandag formiddag til stede i en have i Kokkedal.

Her undersøger de, hvorvidt der bliver fremstillet narkotika i et skur i haven.

Det skriver politikredsen på det sociale medie X.

"Vi får assistance af Beredskabsstyrelsens kemiske beredskab, enheden for farlige materialer (hazmat) samt Region Hovedstadens akutberedskab".

"Der er umiddelbart ingen fare for de omkringboende".

Politiet opforderer til, at man giver folkene i området arbejdsro, respekterer afspærringer og retter sig efter de anvisninger, man får.

Sponsoreret indhold