Krimi8 timer siden

Tiltalt for at nikke fodbolddommer en skalle: "Han var aggressiv"

Mandag er sagen startet mod den 52-årige fodboldfar, som er tiltalt for et overfald på den 77-årige dommer Poul Andersen ved en børnefodboldkamp i oktober
Den 77-årige fodbolddommer Poul Andersen blev udsat for et overfald under en børnefodboldkamp i oktober sidste år.
Den 77-årige fodbolddommer Poul Andersen blev udsat for et overfald under en børnefodboldkamp i oktober sidste år.
 Foto: Privatfoto

Den 77-årige fodbolddommer Poul Andersen var aggressiv og truende.

Sådan har den 52-årige voldstiltalte fodboldfar netop forklaret i sagen ved Retten i Roskilde, skriver TV 2.

Her er faren tiltalt for at have nikket den 77-årige dommer Poul Andersen en skalle ved en børnefodboldkamp i oktober i Hvalsø.

Episoden skete, efter at Poul Andersen havde fløjtet u12 kampen af mellem FC Lejre og Hvalsø. Her opstod der en konflikt, hvor det tabende hold fra FC Lejre, som farens søn spillede for, ikke ville sige tak for kampen til det andet hold.

Faren har forklaret i retten, at dommeren Poul Andersen råbte til træneren for FC Lejre, at han skulle "holde kæft", og at træneren var inkompetent efter kampen.

Fodbolddommeren skulle også have truet en af spillerne fra FC Lejre med, at han aldrig kom til at spille fodbold igen, hvis ikke han gik ind og sagde tak for kampen til modstanderholdet. Faren forklarede også, at dommeren tog fysisk fat i spilleren.

Her opstod der en igen en konflikt mellem træneren for FC Lejre og Poul Andersen, hvor de to blev fysiske overfor hinanden og dommmeren tog fat i jakken på træneren ifølge fodboldfaren.

Det var i denne ophedede situation, hvor fodboldfaren greb ind, forklarer han i retten.

Der opstod en hård ordudveksling imellem faren og Poul Andersen, og det endte med, at de stødte hovederne sammen, hvorefter Poul Andersen faldt til jorden. Sådan lyder fodboldfarens version af episoden i hvertfald.

Han nægter sig skyldig i vold og vil frifindes.

Den 77-årige dommer og pensionist havde flere skader efter overfaldet.
Den 77-årige dommer og pensionist havde flere skader efter overfaldet.
 Foto: Privatfoto

Det er dog ikke den samme forklaring, som fodbolddommeren Poul Andersen tidligere har givet.

Til SE og HØR fortalte den 77-årige fodbolddommer og pensionist, at faren havde set sig sur på Poul.

Umiddelbart efter kampen var fløjtet af, opsøgte den 52-årige far Poul Andersen.

- Han nikker mig en skalle, og så falder jeg ned. Jeg går bare ud som et lys. Da jeg vågner igen, får jeg at vide, at jeg taler usammenhængende og skal blive liggende, siger Poul Andersen til SE og HØR.

Overfaldet efterlod den 77-årige fodbolddommer med et stort, blåt øje, som ikke kunne åbnes, to brækkede fingre, en arm i gips og voldsom hovedpine.

Tilspidset kamp

Kort inden slutfløjtet var kampen spidset til.

Der stod 2-1 til det ene hold, men med få sekunder tilbage blev der begået et frispark, som modstanderholdet scorede på og dermed udlignede til 2-2.

- Jeg hører en mand der råber efter mig og begynder at svine mig til. Jeg når ikke at sige noget, før han nikker mig en skalle, og så ligger jeg ned, har Poul Andersen sagt til SE og HØR.

Den 77-årige pensionist og fodbolddommer Poul Andersen lå bevidstløs tilbage på grønsværen.

Da han vågnede var han rundt på gulvet og talte usammenhængende.

- Der er en person, der holder mig nede og siger, at jeg ikke må rejse mig op, fordi jeg taler usammenhængende og har fået en hjernerystelse, siger Poul.

Kort efter ankom en betjent til stedet og førte den faren væk.

Poul Andersen blev hentet af en ambulandce og modtog efterfølgende behandling på sygehuset i seks timer. Han havde flere skader efter overfaldet.

Den 52-årige far har siden overfaldet været på fri fod. Han er tiltalt for såkaldt simpel vold, som er den mildeste paragraf om vold i straffeloven.

DBU Sjælland tog efter episoden kraftigt afstand fra det, der var sket.

- Vi tager skarp afstand fra enhver form for voldelig adfærd både på og uden for banen. Det er fuldstændig uforeneligt med fodboldens værdier om, at det skal være trygt at spille, træne, dømme og se fodbold, skrev formand Jakob Koed på forbundets hjemmeside.

Faren gik efter episoden en bøde på 4000 kroner og er blevet bedt om at holde sig væk fra holdets kampe.

Sponsoreret indhold