Krimi26. marts 2025

Toårige Émile fundet død: Telefonsamtale afslørede familien

Det var tilsyneladende afslørede telefonsamtaler mellem Émile Soleils familiemedlemmer, der nu har fået politiet til at anholde og sigte flere familiemedlemmer for den toårige franske drengs død
Det var tilsyneladende afslørede telefonsamtaler mellem Émile Soleils familiemedlemmer, der nu har fået politiet til at anholde og sigte flere familiemedlemmer for den toårige franske drengs død
Det var tilsyneladende afslørede telefonsamtaler mellem Émile Soleils familiemedlemmer, der nu har fået politiet til at anholde og sigte flere familiemedlemmer for den toårige franske drengs død
 Foto: Handout/Nicolas Tucat/AFP/Ritzau Scanpix

Kidnappet af en fremmed mand. Ramt af mejetærsker. Spist af ulve. Teorierne stod i kø, da den blot toårige Émile Soleil i juli 2023 forsvandt, mens han var på besøg hos sine bedsteforældre.

Nu hælder politiet dog til en anden – og ganske uhyggelig – teori: For kort tid siden annoncerede fransk politi således, at man har anholdt drengens bedsteforældre – samt to af deres voksne sønner. Alle er nu sigtet for drabet på den lille dreng.

De er desuden sigtet for at have skjult liget af den lille dreng i eller omkring landsbyen Le Haut Vernet mellem Nice og Grenoble, hvorfra drengen forsvandt.

Hvorfor skulle Émile dø?
Hvorfor skulle Émile dø?
 Privatfoto

Indtil videre er det sparsomt med oplysninger om den chokerende udvikling i sagen. Noget tyder dog på, at telefonsamtaler mellem de fire familiemedlemmer har været med til at fælde dem.

Således skriver det franske medie Le Parisien, at telefonaflytninger har ”afsløret uenigheder mellem Émiles forældre og bedsteforældrene”, som havde ansvaret for den lille dreng den dag, han forsvandt.

Noget tyder altså på, at de fire familiemedlemmer har talt om toårige Émile Soleil på en sådan måde, at politiet nu mistænker, at bedsteforældrene står bag drengens død. Det er dog ikke kommet frem, hvad der præcist er blevet ytret i telefonsamtalerne, og om bedsteforældrene – Anne og Philippe V. – på en eller anden måde har erkendt noget i telefonsamtalerne.

Émiles forældre, Marie og Colomban Soleil, menes ikke at være de to andre voksne, der foruden bedsteforældrene er sigtet i sagen.

8. februar 2025 deltog bedstefaren, 58-årige Philippe V., i begravelsen af lille Émile Soleil. Nu er han så sigtet for at have dræbt sit barnebarn.
8. februar 2025 deltog bedstefaren, 58-årige Philippe V., i begravelsen af lille Émile Soleil. Nu er han så sigtet for at have dræbt sit barnebarn.
 Foto: Shootpix/Abaca/Ritzau Scanpix

Tidligere i dag kom det også frem, at efterforskerne har modtaget et interessant tip i form af et brev. Det er i skrivende stund uvist, hvad der stod i brevet, men sikkert er det, at brevet fik efterforskerne til at ransage landsbykirken i Le Haut Vernet. Og her har man altså fundet blodspor i en blomsterkrukke, hvilket også er en af årsagerne til, at de fire familiemedlemmer nu er sigtet.

Sagen om toårige Émile Soleil rystede hele Frankrig, da han forsvandt fra bedsteforældrenes hjem 8. juli 2023.

Først otte måneder senere, den 30. marts 2024, blev knogler fra drengen fundet af en vandrende kvinde i et klippefyldt område kun 1,4 kilometer fra landsbyen.

Fra start var teorierne mange, men sporene få. Undervejs slog efterforskerne fast, at den lille dreng ikke kunne have forvildet sig hele 1,4 kilometer væk for så at have omkommet ved et uheld. Med andre ord måtte der altså være tale om en forbrydelse.

Den lille landsby huser blot 25 indbyggere.
Den lille landsby, hvorfra Émile Soleil forsvandt, huser blot 25 indbyggere.
 Foto: Ritzau Scanpix

Den 58-årige bedstefar Philippe V., der arbejder som kiropraktor, har siden været centrum for vedvarende rygter i den lille landsby med kun 25 indbyggere.

Han er blevet beskrevet som en "hård mand" med en tendens til at "skælde ud og brokke sig". Ifølge vidner skulle han endda have omtalt sit barnebarn som "ukontrollerbar" under de første eftersøgninger.

I et interview med det katolske magasin "Famille Chrétienne" afviste han dog beskyldningerne:

- Jeg fremstilles som en dominerende person, der terroriserer alle. Det er alt sammen løgn, men jeg er ligeglad, sagde han dengang.

Nu tyder noget altså på, at han alligevel bærer rundt på en uhyggelig historie.

Sponsoreret indhold