Tobias Friberg skal fortsat sidde fængslet: Sigtet for trusler med pistol
TIP OS: Kender du mere til sagen? Del din viden i en fortrolig mail til journalisten patrick@sh.dk
Tobias Friberg nåede lige at få fem dage på fri fod i efterårsvejret, men så blev det heller ikke mere.
Nu kan han se frem til fortsat at sidde fængslet de næste 14 dage - onsdag blev han nemlig yderligere varetægtsfængslet i en sag om vold og trusler på livet.
Det har en dommer besluttet ved Retten i Næstved, oplyser de til SE og HØR.
Tobias Friberg nægter sig skyldig i anklagerne om vold og trusler på livet.
Varetægtsfængslet efter fem dage på fri fod
29-årige Tobias Friberg blev varetægtsfængslet 7. september - her var han fem dage forinden blevet løsladt efter at have afsonet tre måneders fængsel, som han fik for at begå vold mod en ekskæreste.
Han blev både anholdt 5. og 6. september, men endte altså også med at blive varetægtsfængslet efter anden anholdelse.
I den nye sag mener politiet, at den to meter høje tidligere realitystjerne både har begået vold og trusler på livet.
Den tidligere Robinson-deltager er sigtet for brud på straffelovens paragraf 244, som omhandler simpel vold – ifølge politiet har han slået en mand i ansigtet med knyttet hånd to dage før sin anholdelse.
Derudover er han også sigtet for trusler på livet, da han angiveligt har truet en kvinde med en luftpistol dagen før sin anholdelse, mens han udtalte: 'Skal jeg skyde dig,' hvilket fik det kvindelige offer til at frygte for sit liv og helbred.
Tobias Friberg nægter sig skyldig i anklagerne om vold og trusler på livet, men har erkendt, at han skubbede til den forurettede mand i sagen.
Onsdag har en dommer igen skulle tage stilling til, om Tobias Friberg skulle løslades i sagen.
Her blev den tidligere "Robinson og Paradise-deltager" altså varetægtsfængslet på ny.
SE og HØR følger sagen