Krimi28. september 2023

Torsdag morgen: Sparsomme oplysninger efter dobbeltdrab i Norge

Norsk Politi har natten igennem arbejdet på sagen om drab på en kvinde og hendes datter, der blev fundet døde i Kristiansand
Politi til stede i Kristiansand
Politiet rykkede onsdag ud til en anmeldelse om to personer, der var fundet døde i en lejlighed i den norske by Kristiansand. Nu efterforskes sagen som dobbeltdrab.
 Foto: Tor Erik Schrøder/NTB/Ritzau Scanpix

LÆS OGSÅ: Grusomt dobbeltdrab i Norge: – Folk skal ikke være bange

Onsdag eftermiddag blev en mor og datter fundet livløse i deres hjem i byen Vågsbyrd tæt på Kristiansand i Norge.

Siden politiet fik anmeldelsen kl. 13.21 og fandt de to personer i en lejlighed, har man forsøgt at efterforske sagen.

Ifølge VG har politiet været i gang natten til torsdag, men det er stadig sparsomt med oplysninger.

– Det eneste, jeg kan sige nu, er, at vi endnu ikke har pågrebet nogen, siger efterforskningsleder Jarle Nilsen ifølge VG til NTB klokken 6.45 torsdag morgen.

Hvordan man har efterforsket natten igennem, vil han ikke komme ind på.

Sagen efterforskes som dobbeltdrab.

LÆS OGSÅ: Efter dobbeltdrab i Norge: 8-årig offers lærere gør sig klar til eleverne

Sponsoreret indhold