Tragedie: 28-årige Jose Castillejo dræbt i oversvømmelser i Spanien
LÆS OGSÅ: Dræbte familiefar under indbrud i Randers - skulle bruge penge til stoffer
En trist nyhed har ramt fodboldverden.
For den tidligere Valencia-spiller Jose Castillejo på 28 år er blevet dræbt i de oversvømmelser, som har ramt det østlige Spanien i Valencia-regionen
Det skriver flere udenlandske medier - heriblandt Daily Mail.
Den spanske fodboldklub har ligeledes bekræftet dødsfaldet i en erklæring.
- Vi er triste over Jose Castillejos død, et offer for oversvømmelserne, lyder det fra fodboldklubben, der spiller i den bedste spanske fodboldrække, La Liga.
28-årige Jose Castillejo var en del af fodboldakademiet i Valencia og spillede efterfølgende for flere klubber, som også ligger i den spanske storby.
Jose Castillejo nåede at optræde for klubber som Paterna, CD Bunol, Recam Colon, Torre Levante og Eldense.
Sidstnævnte klub har også udsendt en erklæring, hvori de reagerer på den tragiske nyhed.
- Vi er kede af Jose Castillejos bortgang som 28-årig, en tidligere blå-rød-spiller i sæsonen 2015/2016.
- Vi udtrykker vores dybeste medfølelse med hans familie og venner, lyder det fra fodboldklubben.
Onsdag meldte lokale myndigheder, at dødstallet er på minimum 140, efter at oversvømmelser har ramt det østlige Spanien i Valencia-regionen.
Lokale myndigheder i Valencia melder om 155 omkomne. Ifølge redningsmandskabet er mindst 158 omkommet.
- Stormen er ikke ovre endnu, sagde Spaniens premierminister, Pedro Sánchez, ved et besøg torsdag i oversvømmelsesramte Valencia i det sydøstlige Spanien.