Krimi26. februar 2019

Tragedie: Forsvandt i går – nu er to brødre fundet døde

Et døgn efter de forsvandt fra hjemmet, er to australske brødre på blot tre og fem år fundet døde
https://imgix.seoghoer.dk/to_drenge_fundet_doede.jpg
 (Foto: Queensland Police Service)

En storstilet eftersøgning endte tirsdag på den værst tænkelige måde.

Her fandt efterforskerne nemlig liget af to australske drenge, der et døgn forinden var forsvundet fra deres hjem i Townsville i Australien.

De to drenge Jhulio og Barak Eatts på blot tre og fem år blev fundet druknet i Ross River et stykke fra hinanden.

Det skriver det australske medie News.

Jhulio og Barak Eatts forsvandt mandag eftermiddag omkring klokken 17.30, da de forlod deres hjem i Townsville.

Flere vidner så drengene komme gående, men da de to brødre ikke vendte hjem som aftalt, blev der slået alarm.

Det næste døgn ledte op mod 100 lokale efter de to drenge, efter politiet havde udsendt en såkaldt Amber Alert.

Ved en Amber Alert vil medier så som radio- og TV-stationer afbryde deres udsendelse for at bringe en meddelelse om, at en person frygtes kidnappet eller forsvundet.

Artiklen fortsætter under billedet...

https://imgix.seoghoer.dk/to_drenge_fundet_doede.jpg
 (Foto: Queensland Police Service)

En nabos overvågningskamera filmede drengene komme gående omkring klokken 16.30 mandag eftermiddag. Kort efter forsvandt de. Foto: Queensland Police Service

Amber er en forkortelse for ”America's Missing: Broadcast Emergency Response”, men er oprindeligt opkaldt efter Amber Hagerman, en 9-årig pige, der blev bortført og myrdet i Arlington, Texas, tilbage i 1996.

Amber Alerts bruges også i Australien og blev altså også udsendt, da Jhulio og Barak Eatts forsvandt mandag eftermiddag.

En helikopter deltog også i eftersøgningen, der altså endte med det værst tænkelige udfald, da begge drenge blev fundet døde i søen.

Politiet mistænker ikke, at der ligger noget kriminelt bag drengenes dødsfald.

Sponsoreret indhold