Krimi20. juli 2022

Tragedie på bryllupsrejsen: Mand sigtet for at slå sin nye kone ihjel

Den 38-årige Bradley Dawson anklages nu for drabet på sin kone, der blev fundet død på honeymoon-suiten på Fiji-øerne
Brylluppet stod i februar, og nu - fem måneder efter - er Christe Chen fundet død 
Brylluppet stod i februar, og nu - fem måneder efter - er Christe Chen fundet død
 Foto: Facebook

Det skulle have været drømmerejsen, de tog på sammen som nygifte, forelskede og glade.

Men på det luksuriøse Fiji-resort på Yasawa-øerne blev drømmen forvandlet til et frygteligt mareridt.

Den 38-årige gom, Bradley Robert Dawson, står nu overfor sigtelserne for et bestialsk mord på sin 39-årige kone Christe Chen Dawson.

Det skriver flere medier – herunder det lokale medie Fiji Sun.

Sagen er nu flyttet til højesteretten i Lautoka, der er den næststørste by i landet bestående af de mange småøer og atoller.

Ligesom de to netop var blevet gift tilbage i februar, boede de sammen i et nyt hjem i et fredeligt nabolag i delstaten Memphis.

Bradley Robert Dawson ved arresten i Lautoka i Fiji
Bradley Robert Dawson ved arresten i Lautoka i Fiji
 Foto: Facebook/The Fiji News

Naboerne fortæller til FOX13, (link fjernet) at den nygifte kvinde – farmaceuten Christe – glædede sig enormt til deres forestående tur til Fijiøerne, hvor de skulle fejre kærligheden og ægteskabet.

En advokat, der repræsenterer den nu drabssigtede mand, vil overfor tv-kanalen ikke bekræfte, hvordan kvinden er død, men fortæller, at hendes lig blev fundet på et af hotelværelserne. Den 38-årige mand nægter sig skyldig i anklagerne.

Det formodede drab skulle være sket den 9. juli, og de lokale myndigheder har nu beordret Dawson at aflevere en DNA-prøve, da han før har afvist at samarbejde under de retsmedicinske tests.

Udover at være uddannet farmaceut fra universitetet i Tennessee, fremgår det også af Christe Chens LinkedIn-profil, (link fjernet) at hun var ejer af konditorvirksomheden ”Sweet As Pie” i Denver, Colorado frem til 2017.

Farmaceuten Christe Chen Dawson blev kun 39 år, før hun endte sine dage på sin egen Fiji-bryllupsrejse
Farmaceuten Christe Chen Dawson blev kun 39 år, før hun endte sine dage på sin egen Fiji-bryllupsrejse
 Foto: Facebook, Christe Chen

Dawson var indtil for nylig ansat i en IT-afdeling i en velgørende organisation, der hjælper børn. Han blev dog suspenderet fra jobbet, uden det fremgår, hvad årsagen bag fyringen var.

En kollega, der kendte den 39-årige Christe Chen Dawson perifert og professionelt, fortæller til mediet Daily Beast, at parret rykkede hurtigt, når det kom til ægteskab og parforhold.

– Det var en stormfuld romance, fortæller vedkommende.

Sagen forventes at gå i gang ved retten i Lautoka den 27. juli.

Sponsoreret indhold