Tragedie: Seks måneder gammel baby død i ulykke
LÆS OGSÅ: Prins Andrew meldt til politiet: Har brugt falsk navn
Forfærdeligt.
For den seks måneder gamle baby Sophia Kelemen har mistet livet i en ulykke i et parkeringshus i Pembrokeshire i det sydvestlige Wales.
Det skriver Sky News.
Dyfed-Powys Politi i Wales oplyser, at ulykken fandt sted torsdag i den nederste del af parkeringshuset.
Lille Sophia blev efterfølgende hastet til hospitalet, men døde af sine kvæstelser dagen efter, altså fredag 3. januar.
Ifølge Sky News er føreren af bilen, 33-årige Flaviu Naghi, nu blevet anholdt i forbindelse med den tragiske sag.
Flaviu Naghi er blevet sigtet for at have forårsaget babyens død ved farlig kørsel.
Han er ligeledes sigtet for kørsel uden kørekort og uden forsikring, spirituskørsel samt narkokørsel.
33-årige Flaviu Naghi skal 7. februar møde op i retten.
Politiet er fortsat i gang med at efterforske sagen.